Sommergæst 7: Maria Skytte

Sommeren igennem kan du møde en række inspirerende gæstebloggere på Ind i Verden. Jeg har givet ordet frit for at få forskellige vinkler på det gode, meningsfulde liv. Det er der kommet en række spændende og meget forskellige indlæg ud af, som jeg håber både vil underholde og vække til eftertanke. 

RYK EN BALLE  Af Maria Skytte

Da Siff skrev til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at skrive et gæsteindlæg på hendes blog, fik jeg nærmest lidt præstationsangst. Siff skriver jo selv så uendeligt godt, og jeg havde svært ved at se, hvad jeg havde at bidrage med.

Men jeg sagde ja tak til udfordringen, for jeg har faktisk noget på hjerte, som jeg har tænkt lidt over på det seneste. Det handler om ord, og den måde vi omtaler os selv og hinanden i vores bestræbelser på at redde verden (lidt) hver især. I bund og grund er det bare jo ord, begreber og labels, men jeg synes, det er vigtigt, fordi vores ord betyder noget, og det gælder også – eller måske især? – når det handler om vores måde at være i verden på. 

For det er blevet så populært at sige, at man er bæredygtig. At ens drikkedunk er bæredygtig, og at man lever en bæredygtig livsstil. Men hvad så når jeg – en sjælden gang – køber take away i plastemballage, flyver til Mallorca på ferie eller foretager mig noget andet, som ikke er spor bæredygtigt, men som er en helt almindelig del af et moderne liv, som ikke leves i en afsides beliggende svensk skov uden el, vand og internet? Kan jeg så overhovedet tillade mig at påstå, at jeg lever bæredygtigt? 

I det daglige – for nemheds og forståelsens skyld – kalder jeg min livsstil bæredygtig, men i virkeligheden ville jeg meget hellere kalde den bevidst. For jeg synes, jeg lever ret bevidst: 90% af tiden gør jeg mig umage for at træffe gode, bæredygtige valg, og de resterende 10% af tiden må jeg så affinde mig med, at jeg ikke er perfekt. 

Lad os tage et konkret eksempel: Jeg kører i en benzindrevet bil. Av. Det har jeg faktisk ikke lyst til, men lige nu har jeg intet alternativ. Jeg kunne sælge den og købe en elbil, men som jeg har regnet mig frem til, så er den samlede klimabelastning faktisk større ved nyproduktion af elbiler, end den er, hvis jeg kører videre i min benzinbil. Det mest bæredygtige valg, jeg kan træffe, er derfor at køre min gamle bil helt ned til sokkeholderne, før jeg anskaffer en ny. Og så i øvrigt at køre så lidt i den som muligt, hvilket igen forlænger holdbarheden og udskyder det tidspunkt, hvor jeg er nødt til at købe en ny. Kan I se den gode spiral? 

Men nu var det jo ikke fordi, jeg ville skrive om biler. Det var fordi, jeg gerne ville skrive om det der med labels. Om de ord, vi sætter på os selv og hinanden, fordi vi generelt trives godt med at putte ting i kasser. Og inden du tænker, at jeg bare kløver ord, fordi jeg er excentrisk eller keder mig lidt, så lad mig prøve at forklare, hvorfor jeg synes, der er forskel på at kalde sig selv bevidst eller bæredygtig – og hvordan forskellen i virkeligheden kan gøre livet lidt lettere og sjovere for os alle. 

I mine øjne handler en bevidst livsstil nemlig ikke om at lade være eller at undvære, forsage eller ligefrem mangle. Hvor ville det også være trist … Nej, for mig at se handler det i langt højere grad om at gøre mindre. Altså mindre af alt det slemme. Og det sjove er, at så bliver der faktisk samtidig plads og tid til, at vi kan gøre meget mere af alt det gode: være i naturen, lave mad fra bunden af grøntsager, vi måske endda selv har dyrket, gå ture, holde i hånd og være nærværende. Alt sådan noget gammeldags noget, som i dag er blevet lidt eksotisk og har fået fine, engelske navne som urban farming, slow living, mindfulness og den slags. Alt sådan noget, som vi gjorde engang, men som vi er holdt op med, fordi vi ikke har tid. Vi har ikke tid, for vi skal tjene penge, tjekke Facebook, købe ting og nå et fly.

Men vi kunne måske få tid, hvis vi begyndte at leve mere bevidst? Når vi lever bevidst, træffer vi nemlig også bevidste valg (det siger sig selv), og på den måde kan vi sørge for, at overvægten af vores handlinger er bæredygtige – og dét batter noget. Ingen af os er perfekte, og ingen af os kan redde Jorden helt alene, men i fællesskab kan vi nå virkelig langt. 

For det allermest tankevækkende er egentlig, at Jorden faktisk godt kan holde til, at vi er her. Det kan den virkelig. Den kan bare ikke holde til, at vi overdriver – og det er der desværre alt for mange, der gør. Vi spiser forkert, flyver for meget, producerer for mange ting og genanvender alt for lidt, for nu bare at nævne nogle få problemer. 

Men hvis vi nu alle sammen opførte os lidt mere bevidst og gjorde os umage for overvejende at tage gode, bæredygtige valg, så kunne vi sagtens leve gode liv – alle sammen! Ingen ville være nødt til at undvære og ingen ville have for meget. Grundtvig sagde det faktisk allerede for 200 år siden:

Da har vi i rigdom drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt.

Og selvom Grundtvig med rigdom nok mest refererede til penge og velstand, så gælder der jo præcis de samme regler, når det kommer til bæredygtighed, klima og miljø. Vi bliver simpelthen nødt til at vænne os til, at vi kan mere end vi må. Og dét bliver svært.

Men måske det i virkeligheden bare er det samme som det, vi altid sagde til hinanden, da jeg gik i skole: Ryk en balle, så bliver der plads til alle. 

Og det er jo sandt.

Rigtig god sommer. <3

Du kan følge Maria på den skønne blog MARIASKYTTE.DK hvor hun deler ud af bæredygtige tips, minimalisme-tanker og de lækreste opskrifter. Du finder også Marias univers på INSTAGRAM.

Du kan følge Ind i verden på facebook , Instagram og bloglovin

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *