At vælge

På min daglige skovtur med hunden i går, gik jeg og tænkte på hvordan jeg gerne vil skrive den her blog. Jeg vil rigtig gerne fortælle om de valg og prioriteringer vi foretager, fordi jeg selv synes det er spændende at læse om hvordan andre lever deres liv. Fordi det inspirerer mig i retninger jeg ellers end ikke ville have kendt til.  Og jeg elsker at blive inspireret, vækket, få stillet spørgsmål, lege med tanken om alle de uendelige muligheder for en meningsfuld tilværelse der findes. Jeg elsker følelsen af ikke at være låst fast. Følelsen af frihed. For der findes ikke kun én slags godt liv.

Jeg gik også og tænkte, at jeg er bange for at komme til at skrive så det virker, som om vi synes, at vores valg er bedre, ophøjede, mere rigtige, mere ægte og mere korrekte, end andres. Når man fortæller om hvordan man vælger til og fra i livet, om hvad der betyder mest og hvad der betyder mindre, om hvilke værdier man sætter højt, så kan det hurtigt virke som om man synes man har fundet de vises sten. Og man kan hurtigt komme til at lyde hellig.

Er der noget jeg ikke vil, så er det dét. Derfor bestemte jeg mig for at skrive et meget ærligt indlæg om det med valg.

Jeg vil starte med at stille mig selv et spørgsmål: Hvis Bjørn og jeg havde rigtig mange penge, ville vi så træffe et valg om at bo sådan som vi lige straks skal? Jeg kender selvfølgelig ikke svaret med sikkerhed, men når jeg eksperimenterer med tanken opstår der billeder af et lidt andet scenarie end det der venter forude. Det skal siges, at Bjørn og jeg jo ikke er én og samme person, og vores visioner og drømme derfor ikke er ens, men vi har heldigvis en del overlap og mange fælles værdier, som gør det muligt for os at lave et fælles liv. I går tog vi snakken om hvad vi ville vælge hvis økonomi slet ikke var et spørgsmål. Ønsket om økonomisk frihed driver os rigtigt langt hen ad vejen i dette projekt, og hvis det ønske allerede var opfyldt, ville incitamentet ikke være til stede på samme måde. For mig især, er tanken om bæredygtighed også et vigtigt element i planen om at bo småt, men hvis vi kunne vælge frit på alle hylder, så ville vi nok vælge at bygge et lille lækkert bæredygtigt hus, på under 100, (men over 25), kvadratmeter. Vi ville stadig tænke bæredygtigt, og prøve at udleve nogle tanker om downsizing og minimalisme, men det ville helt sikkert være luksus-udgaven af det liv der lige nu venter om hjørnet. Der ville blive tænkt i at begrænse forbrug, men der ville blive forbrugt en del lækkert øko-tøj, øko-mad og indkøbt en el-bil. (Hvis det stod udelukkende til Bjørn, ville der nok også snige sig en stor fed ikke særlig el-agtig Merzedes ind i garagen). Vi ville rejse mere. Jeg er ret overbevist om, at vi ikke ville kaste os ud i at bygge eller istandsætte noget selv, men ville få nogle kompetente håndværkere til at lave hele molevitten.

Så svaret på mit eget spørgsmål må være: Nej. Hvis alle døre stod åbne for os ville vi nok vælge anderledes. Og selvom vi ville prøve at gøre vores forbrug så lidt belastende for mennesker og miljø som muligt, så ville vi forbruge mere end vi gør nu, og meget mere end vi kommer til de næste, måske mange, år.

Når jeg svarer sådan på mit eget spørgsmål, så tænker du måske hvorfor vi overhovedet vil kaste os ud i dette skøre Tiny-living projekt? Hvorfor ikke bare blive boende og arbejde hårdt på, at spare op til at bygge det hus og tage på den rejse, som vi ville vælge, hvis alle døre stod åbne?

Det vil jeg forsøge at svare på, selvom det er ret komplekst, og rigtig mange ting spiller ind. Udover en sund økonomi, er nogle meget vigtige værdier for os tid sammen, og en vis frihed og fleksibilitet i arbejdslivet der gør, at vi kan prioritere familie rigtig højt. Derudover er det vigtigt at vi kan arbejde med noget der giver mening og gør os glade. For mig er det kunst, og for Bjørn er det lige nu at være social mentor, men på sigt er det måske muligheden for at gå ned i tid, videreuddanne sig, eller at skifte job, uden at lønnen skal afgøre om han tager jobbet eller ej. Det er vigtigt for os at kunne træffe valg med hjertet. Det er vigtigt at vores 8-årige søn ikke behøver at gå i SFO hvis han ikke vil, at der er nogen hjemme når børnene kommer hjem. At der er tid. Fordi jeg arbejder hjemme, kan jeg i høj grad tilrettelægge min egen arbejdsuge, og det giver en kæmpe fleksibilitet i forhold til at have børn og være en familie. Men den tid, den fleksibilitet, den meningsfuldhed, koster lige nu på den økonomiske konto. For når man er selvstændig er indtægten ofte usikker og ustabil, og som kunstner er den ofte heller ikke særlig høj. Vi har vendt og drejet og talt og talt, om hvad der betyder mest for os som individer og som familie, og vi har fundet frem til, at det gør de ovenstående ting. Vi har valgt, at når alt kommer til alt, så betyder frihed og tid og nærhed og fleksibilitet mere end materialitet. Derfor vælger vi at tage konsekvensen og udleve projekt bo-meget-småt. Men vi vælger fordi vi er blevet nødt til at træffe et valg. Vi er blevet nødt til at spørge os selv hvad der er vigtigst for netop vores familie. Vi kunne ikke få på alle hylder, vi måtte prioritere.

Så vi mister også noget. Vi mister plads, selvfølgelig. Vi mister noget identitet, på en måde som jeg ikke helt kan gennemskue endnu.

Men når alt dette er skrevet, når jeg nu har været helt ærlig og fortalt, at der i dette valg også er fravalg, så vil jeg alligevel vove at påstå, at vi vinder mere end vi mister. Og selvom jeg er bange (jeg er pisse bange!) for det valg vi har truffet, så har jeg også den vildeste optur over at vi skal til at prøve noget der er så anderledes. Jeg har optur over at være tvunget til at minimere vores forbrug, for jeg er bange for at det ville være blevet ved de gode intentioner, hvis ikke vi blev nødt til at skære ned og skære fra. Jeg har optur over, at vi som familie nu bliver tvunget (af os selv, men alligevel) til for alvor at tage stilling til vores ting, vores liv, vores værdier, på den måde som dette valg tvinger os til. Det er sundt, tror jeg, det er spændende. Og for mig føles det som om jeg er på vej hen i et liv, hvor min sjæl allerede føler sig hjemme. Som om mit hjerte først nu, for alvor, lugter friheden, og det får det bogstaveligt talt til at banke lettere.

Fortæl mig om hvad der er frihed i DIT liv? Hvad giver mening for dig, og får dit hjerte til at banke lettere? Lever du dine værdier allerede, eller drømmer du om det?

.

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

 

1 Comment

  1. Pingback: Stress – Ind i Verden

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *