Hvordan det hele startede

Vi var glade for vores liv. Taknemmelige for to dejlige drenge og et godt ægteskab. Familie og venner. Mad på bordet hver dag.
Men også en smule utilfredse.
Vi var ikke stolte af den. Utilfredsheden. Vi prøvede at undertrykke den hos os selv og hinanden.
Opremsede alt det vi oprigtigt var taknemmelige for. Vi HAVDE selvfølgelig en masse dejlige og lykkelige stunder. Men noget var galt. Vi havde begge, hvis vi skal være helt ærlige, ret korte lunter, og en del tegn på den usunde stress.

Bjørn færdiggjorde sin uddannelse som pædagog i 2015 og fik fast lønmodtagerjob, efter mange år som selvstændig erhvervsdrivende.
Jeg  besluttede samtidig at jeg ikke skulle bruge min uddannelse som socialrådgiver, men i stedet udleve en livslang drøm om at leve af den kunst, der altid havde fyldt, men også altid havde måtte vige pladsen. Jeg blev fuldstidskunstner.  Der blev knoklet på alle fronter, men at leve af at sælge billeder, når man er ny i branchen, uden netværk og uden kendskab til hvordan kunstverdenen fungerer, er et ret vildt projekt.
Og selvom det er gået støt fremad siden 2015, hvor beslutningen om et kunstner-liv blev taget, og selvom der bliver solgt flere malerier, og selvom jeg langsomt men sikkert er ved at finde min kunstneriske stemme og mit udtryk, så har vi i praksis levet af Bjørns pædagog-løn siden sommeren 2015.
4 mennesker og en stor hund.
Så der var ikke noget at sige til at vi følte os pressede.
Og selvfølgelig blev det den evige forklaring, når lykken havde lidt svært ved at få helt fat: alt bliver bedre når økonomien bliver bedre.

En aften satte vi os for at lave et vision-board. Du ved, en collage eller planche, hvor man skriver, tegner og klistrer billeder på, af alle sine mål og sine ønsker for fremtiden.
Man kan mene om den slags hvad man vil, men vores snakke om hvad vi ville med vores liv, var gået i hak. Alt handlede om økonomi. Og daglige gøremål. Vi havde mistet det klare billede af hvilken vej vi egentlig var på vej ud af, og hvorfor. Hvor ville vi hen?
Hvis vi skal være ærlige, så havde vi måske også svært ved at tro på, at tingene nogensinde ville blive anderledes. Vores liv var jo som de flestes, og hvordan skulle det ellers være?
Jeg havde lidt klarere visioner for mig selv, da min drøm om at male jo var i gang med at udfolde sig, men visionerne for det fælles liv var mildest talt noget slørede.
Vi havde brug for en ny måde at snakke om vores liv på.

Der var én regel for projekt vision-board: Vi måtte ikke begrænse hinanden.
Alle ønsker var lige gode, og vi måtte ikke komme med kommentarer om at noget var urealistisk, eller at f.eks. materielle drømme var mindre fine end personlig udvikling.

Vi gik i gang, en smule høje af at kunne give helt los for de store visioner, og mærke suset ved at lege os ind i drømmelivet.

Da aftenen var omme, havde vi printet et billede af en kæmpe stor villa ud, og limet den op i midten af et stort stykke karton. Det var en prægtig villa på landet. Plads til at bo flere generationer og med et stort atelier til mig, samt kæmpe garage til vores to lækre biler. Plads til heste og flere hunde.
Der var møjsommeligt tegnet en meget fin Tesla til Bjørn, og der var sørme tegnet en stor Van til maleri-transport.
Der var også billeder af vores børn, hånd i hånd og i trivsel.
Det var ikke alt sammen ydre, men omdrejningspunktet, og det vi brugte det meste af aftenen på, var at visualisere huse og biler.

Det var en god aften, og vi gik glade i seng. Vi var ikke færdige med at lave vision-board, men vi havde fået genoplivet drømmen om en lys fremtid, og ikke mindst, så havde vi gjort det sammen! Det sidste var det mest opmuntrende.
Mon ikke de fleste kender til, hvordan livet sommetider bliver udelukkende hverdag, og hvordan to elskende bliver til kollegaer, der udfører hver deres opgave på familiearbejdspladsen. Parallelt, men ikke rigtigt sammen. Sådan var det ofte for os.
Vi har altid været enormt gode venner, og været gode til at hygge os sammen. Men hygge er bare ikke nok. Fælles visioner, fælles projekter, det manglede vi i dén grad i vores liv.

Der gik et par dage, rusen lagde sig, men stemningen var stadig god. Det var blevet lettere at tale om vores fælles drøm. Men vi begyndte at få tvivl.
En murren af uro, og en stærk følelse af, at det liv vi var ved at drømme os ind i, det liv vi troede vi stræbte efter, måske ikke ville gøre os gladere?
En fornemmelse af, at hvis vores liv en dag, ved et lykketræf, kunne udspille sig i så skønne omgivelser, så ville vi sidde med en kæmpe høj ydelse hver måned, som skulle tjenes ind. Mere økonomisk pres. Mindre frihed.
Samtidig ville al vores fritid gå med at ordne hus. Noget vi mildest talt allerede føler os overvældede af nu, hvor vi bor på 85m2 lejede kvadratmeter, (vi står for al udvendig og indvendig vedligehold).
Så var det virkelig lykken? Var det det vi ville stræbe efter, det mål hele vores liv skulle dreje sig om? Der er nemlig sket noget med vores prioriteringer, i alle de år med begrænset økonomi. Uanset hvor træls det på mange måder har været, er der også kommet noget virkelig godt og sundt ud af det. Nemlig en meget klar følelse af hvad der betyder noget, og hvad der ikke gør. Og det gik op for os, at det vi længtes efter når vi drømte om en sundere økonomi, slet ikke var flere ting. Det var frihed.

Nye tanker spirede frem, og et par dage efter blev et nyt stykke karton fundet frem.
Hvad vil være den ultimative frihed?
Hvad har vi virkelig brug for?
Hvad vil i virkeligheden gøre os glade og give mening på et dybere plan?
Og sidst men ikke mindst – hvad er det gode børneliv?
Vi har i mange år talt om, at når begge børn er flyttet hjemmefra, så ville vi skille os af med alle vores ejendele, købe en autocamper og køre ud i verden.

Men hvorfor vente?

Et nyt vision-board blev til.
Det blev starten på en ny drøm, det blev starten på en helt ny måde at tænke på.
Det blev starten på projektet om at bo småt for at kunne leve stort,
som du kan læse om her på denne blog.

 

Hvad er DIN vision for det gode liv?

.

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

 

8 Comments

  1. Ida februar 17, 2018 at 11:00 pm

    Jeg er vild med jeres skriv. Det knirker og lirker i overbevisninger, og centrerer sig om en retning der i højere grad tager sin begyndelse i mit (vores) liv, det små i det store. Det handler om nærvær og om at dette ikke er tilfældigt, men bevidste valg at tage hele tiden uden at skulle nå et bestemt sted hen. Kraften i konstant at have modet og sårbarheden til at læne mig ind i der hvor livet udspiller sig og gøre det til mit/vores. Min vision for det gode liv er at turde leve med nuancerne.
    Tak for endnu et godt skriv ❤️ Kh Ida

    Reply
    1. Siff Jensen februar 18, 2018 at 9:39 pm

      Kære Ida.
      Tak fordi du tager dig tiden til at følge med og kommentere her, dine reflektioner er altid givende!
      “At have modet og sårbarheden til at læne mig ind i der hvor livet udspiller sig og gøre det til mit/vores.” Det er så smukke ord, og så smuk en ambition. At have som vision at turde leve med nuancerne, det kender jeg rigtig godt fra eget liv. Det kan være svært, ikke? At rumme både lys og mørke, og alt det grå indimellem, når nu det lyse er så dejligt. Men alle farverne er der jo, uanset om vi vil det eller ej, fra de helt mørke til de helt lyse, og min personlige erfaring er, at det ofte er i mørket at kimen til forandringer bliver lagt <3 Kh. Siff

      Reply
  2. Morten Larsen februar 18, 2018 at 10:02 pm

    Du skriver godt Siff, sjovt at læse med. Det er en smule væk fra mit liv, men en spændende proces.

    Anti materialisme 🙂

    Glæder mig til at lære lidt tips.

    Reply
    1. Siff Jensen februar 19, 2018 at 7:25 am

      Tusind tak Morten, jeg er rigtig glad for at du har lyst til at læse med. Det smukke ved livet er, synes jeg, at der ikke er én rigtig måde at leve det på, men mange. Det gælder om at finde den vej som føles rigtig for én selv, og turde stå ved den. Og netop fordi alle liv er forskellige, er det spændende at lade sig inspirere af hinanden 🙂 Kh. Siff

      Reply
  3. Lars februar 19, 2018 at 8:48 am

    Dejligt at læse dine/Jeres mange overvejelser – giver stof til eftertanke 🙂

    Vi har jo samme tanker – jeg har jo prøvet det “minimale liv” på en sejlbåd i 4 år – og vi, både Maria og jeg, kan nikke genkendende til rigtig mange af de tanker I gør jeg – fælles projekter, hvad vil man med livet, stort hus/biler osv. osv.

    Og pokkers så hurtigt man kommer tilbage til hamsterhjulet – for hvad skal man ellers gøre med livet … så derfor har vi jo også pensioneret os selv nu … og derfra starter tankerne og brainstormingen omkring “hvad så nu?” 🙂 Vi har så lidt mere økonomisk råderum end Jer (men er jo også lidt ældre …) – men har stadig (heldigvis!) behov for at tænke frem omkring hvad vil vi, hvor vil vi hen, hvad vil vi med livet!

    Glæder os til at høre mere om hvor I lander – dejligt at høre at I er modige og ikke lader Jer skræmme (alt for meget ihvertfald!) af alt det ukendte og “unormale” I er på vej ud i 🙂

    Kh
    Lars og Maria

    Reply
    1. Lars februar 19, 2018 at 8:50 am

      Og iøvrigt tak for dejlige, levende, ærlige, givende, oplysende indlæg – det er I dælme gode til 🙂

      Reply
      1. Siff Jensen februar 19, 2018 at 9:13 am

        Tusind tak for de rosende ord, det er så dejligt endelig at få givet los for skrivelysten. Projektet her var åbenbart det der skulle til for, at der kunne komme gang i skriveriet (til andet end skrivebordsskuffen) <3

        Reply
    2. Siff Jensen februar 19, 2018 at 9:15 am

      Kære Lars og Maria. Hvor er det dejligt at I læser med!
      I denne tid tænker jeg tit på dine år på båden, Lars. Det var jo downsizing for alvor, og frihed, forestiller jeg mig? Måske skal vi høre lidt mere, og have lidt gode tips, inden så længe? Dejligt at vi også kan inspirere lidt den anden vej, det er jo det fine ved at dele sine tanker og overvejelser (og usikkerheder). Man finder ud af at man slet ikke er så alene, og at vi er mange der tænker i samme baner. I kan tro at vi også glæder os til at se hvor vi lander, det er ret spændende, og uanset hvad, så bliver det nok anderledes end vi går og tror. Det er da også enormt spændende hvad der skal ske for jer nu, hvor tiden pludselig er jeres egen igen.
      Kh. Siff <3

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *