Indadvendt

Lige nu er jeg på langs på 5 dag, med forkølelse, ondt i halsen og hoste. Det giver en ekstra grad af indadvendthed og hvile. Det giver mere ro. På den måde kan sygdomdomsperioder være gode for mig, selvom det selvfølgelig er træls at være syg.

For når jeg har feber må jeg godt sige nej. Jeg har en god grund til ikke at tage min telefon og til at afvise at mødes med nogen. Jeg kan endda trække mig lidt fra familielivets bølgeskvulp i ny og næ, med den forklaring at jeg bliver nødt til at hvile mig.

Det er ikke fordi jeg ikke elsker min familie og har lyst til at snakke med dem og spise med dem og alt det andet der følger med livet som mor. (Selvom jeg glædeligt afgiver retten til at diskutere 20 minutter med Jonatan for at få ham til at gå i bad).

Det er heller ikke fordi jeg ikke bliver glad for at nogen har lyst til at ringe til mig, sådan i teorien, selvom jeg til hver en tid foretrækker en sms eller en mail. Og det er bestemt heller ikke fordi jeg kunne forestille mig et liv uden venner, familie , kollegaer eller samarbejdspartnere. Alle der findes i mit liv sætter jeg pris på, jeg har nemlig for længst givet slip på usunde og drænende relationer.

Hvorfor finder jeg så frihed i at kunne sige nej med god samvittighed?

Det gør jeg fordi jeg er introvert og særligt sensitiv, men lever i et samfund hvor det ekstroverte er idealet. Det er ikke så forfærdeligt længe siden, at introversion blev betragtet som en personlighedsforstyrrelse. Selvom det ikke står helt så galt til længere, så er det stadig det sociale udadvendte menneske, der bliver betragtet som det sundeste, hvorimod introversion ofte bliver set på som en anelse neurotisk. Dette faktum kan gøre det rigtig svært for os introverte at stå ved vores behov for alenetid. Derudover er introverte mennesker ofte ganske samvittighedsfulde og gode til at sætte sig i andres sted, hvilket kan medføre skyld og selvbebrejdelse hvis man afslår (endnu) en invitation.

Længe har man troet at den introverte del af den vestlige verdens befolkning udgjorde 1/3, men nu ved man, at der faktisk er lige så mange introverte som ekstroverte. Betyder det, at vi er mange introverte der er blevet gode til at virke ekstroverte? Og betyder det i så fald også, at vi ofte siger “ja”, hvor vi egentlig burde sige “nej”. Jeg ved, at jeg gør.

Jeg kan ikke undvære nære relationer, og jeg trives rigtig godt med mine allernærmeste tæt omkring mig. Det er de mennesker som jeg kan være helt og fuldt mig selv sammen med, og de med mig. Når det er sagt kan der gå halve år imellem jeg ser de mennesker jeg betegner som mine bedste venner. Jeg har det svært med smalltalk, men jeg elsker en dybdegående snak om et spændende emne. At blive fanget ind i en samtale om mode, om vejret, eller om kvadratmeterpriser, er den visse død for min livsgnist.

Til gengæld nyder jeg at gå i dybden. Jeg vil langt hellere høre om din livshistorie end om dine hudplejerutiner. Dine tanker og følelser er spændende, det interesserer mig hvem du er og hvad du tænker om livet. Hvilken bil du kører? Not so much.

Når jeg er til store fester ender jeg typisk i en dybere samtale med én eller to andre, mens Bjørn danser i baren. Jeg er gift med en mand som er ekstrovert og som får energi bare af at være i selskab med andre mennesker. Sjove bemærkninger og smalltalk falder ham let, hvorimod han slet ikke gider lange seriøse snakke i festligt lag.

Introverte og ekstroverte kan hurtigt komme til at dømme hinanden som henholdsvis asociale og overfladiske. Men sandheden er, at vi simpelthen bare er sociale på forskellige måder. Forklaringen er hovedsageligt, at vi reagerer forskelligt på stimuli. Det er altså vores nervesystem der i høj grad afgør om vi er indadvendte eller udadvendte. (Introvert er forøvrigt ikke det samme som genert, selvom der ofte er overlap).

Her hos os er jeg den der kredser om vores hjem. Jeg planter potteplanter om, hænger billeder op, holder orden og kan mærke hvor møblerne skal stå. Jeg kan ikke lade være med at dyrke personlig udvikling og bevidst forældreskab, det er lige så naturligt for mig som at trække vejret. Jeg dykker ned i al mulig viden, om alt fra sund kost til hundetræning, og jeg føler mig i fantastisk selskab med en god bog. Jeg arbejder hjemmefra, i et fag der kræver evnen til en høj grad af fordybelse. Jeg kan ikke forestille mig andet end at være selvstændig, tænk på al den velsignede arbejdsro jeg har. Min yndlingsmotion er gåture i skoven og yoga på gulvet i vores lille hjem. Der kan gå lang tid imellem at jeg har behov for at være sammen med venner, men når jeg har, vil jeg gerne have god tid til at forbinde mig med ham eller hende. Hellere en hel dag, eller weekend, én gang om året, end et par timer hver 14 dag.

Bjørn arbejder med mennesker 37 timer om ugen. Han er den der henter og bringer vores børn fra legeaftaler og fester, også gerne om natten. Han smalltalker med de andre forældre uden at tænke det mindste over den sag, og han tager glad og gerne et ekstra arrangement på skolen, hvis jeg tøver. (Hvilket jeg som regel gør.) Bjørn handler gerne ind, hvor jeg hellere laver mad. (Mange mennesker i Netto, ikke så mange i mit eget køkken). Bjørn træner crossfit flere gange om ugen, et sted hvor musikken dunker ud af højtalerne, hvor man højlydt hepper på hinanden og pulsen er oppe fra start til slut. Han elsker korte kaffeaftaler, en time eller to er nok til at han får ladet op på den sociale konto.

På den måde udgør vi et fremragende hold, Bjørn og jeg. Da vi først holdt op med at diskutere hvad den “tilpasse” mængde af udadvendthed, indadvendthed eller støj er, vel at mærke. For det findes ikke. Der findes bare forskellige mennesker, med forskellige præferencer, forskellige svagheder og styrker og forskelligt fungerende nervesystemer.

Når man sammenligner Bjørn og mig, så er jeg klart den mest introverte og han den mest ekstroverte. Men selvfølgelig er virkeligheden mere kompleks, end at vi alle kan puttes i enten den ene eller den anden kasse. Ingen mennesker er udelukkende det ene eller det andet, vi ændrer os gennem livet, man kan være introvert i nogle situationer og ikke i andre, osv. osv.

Jeg var langt mere udfarende og højtråbende som ung, i hvert fald når ånden kom over mig. Jeg var stadig sensitiv og introvert, jeg vidste det bare ikke. Så jeg mosede på – og faldt med et brag. Gang på gang. Da jeg første gang læste en bog om særlig sensitivitet græd jeg som pisket. Siden da har jeg brugt min viden om det at være særlig sensitiv og introvert til at skabe et liv jeg trives bedre og bedre i, for hvert år der går.

Måden vi bor på, et materielt simplere liv, et arbejdsmæssigt enklere og mere fleksibelt liv, det at bo tættere på naturen, alt sammen kan det kædes sammen med min introversion. Alt sammen har jeg længtes efter og langsomt realiseret, sammen med min familie.

Heldigvis at vi har en bil, så de mere ekstroverte typer i familien hurtigt kan komme ud i verden og socialisere sig, i de rette mængder for lige netop dem 😉

Vil du læse mere om Introversion og Særlig Sensitivitet?

Jeg er netop blevet færdig med både Susan Cains bog “Quiet” og Laurie Helgoes bog “Introvert Power”, begge læst i et snuptag, og begge bøger anbefalelsesværdige. Jeg kunne mærke at der var mere omkring introversion og ekstroversion som jeg var nødt til at forstå. Både for at kunne stå ved hvem jeg er, men også for bedre at forstå alle de ekstroverte jeg kender, heriblandt den mand jeg er gift med. Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Elaine Aron så skynd dig at gøre det. Hun har blandt andet skrevet klassikeren “Særligt sensitive mennesker”, som er én af de bøger jeg ikke gav slip på under “den store oprydning” og som derfor stadig står på min reol.

Du kan følge os på  facebook , Instagram eller bloglovin

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *