Hjem

Så længe jeg kan huske har jeg drømt den samme drøm, nat efter nat.

En søgen efter hjem.

Jeg har drømt om huse i alle mulige afskygninger. Små hvidkalkede huse med et enkelt rum, store huse der strakte sig i skovbryn eller langs vand, med værelse efter værelse. Villaer med høje mure og kæmpe vinduer og steder jeg boede i min barndom. Jeg har drømt om frustrerende huskøb, aftaler der blev indgået og brudt og renoveringer der trak ud. Altid så tæt på at komme hjem og alligevel så langt fra.

Jeg har drømt og søgt og ledt, og hver morgen er jeg vågnet med en knugende fornemmelse i brystet. En hulhed, en tomhed. Kommer jeg nogensinde hjem?

Igennem årene har jeg tænkt, at drømmene om at finde hjem måtte handle om at finde sig til rette her i livet. Om at finde sin “hylde”, sit virke, sin sande måde at være i verden på. Og jeg har aldrig følt at jeg havde fundet min.

Men jeg har også tænkt, at drømmene ville fortælle mig at jeg skulle finde mit hus. At jeg havde brug for et fysisk hjem, hvorfra mit liv kunne udfolde sig, og det sted var ikke hvor som helst. Men jeg vidste ikke hvor jeg skulle lede.

Så jeg indrettede mig så godt jeg kunne, i perioder nærmest besat af at skabe orden, system og balance omkring mig. Jeg har malet vægge og ryddet op i skuffer som en gal, ikke for at gøre indtryk på andre, men for at kunne finde mig tilrette i hjem der ikke var hjem.

Og så har jeg hjulpet andre med at lede.

Da jeg for 12 år siden var med min mor ude at kigge på hus, var det nej efter nej. Indtil vi landede i en lille landsby uden for Svendborg som jeg ikke engang anede fandtes. Da vi stod foran huset en fin dag i maj, vidste vi det begge inden vi overhovedet trådte indenfor. Her skulle hun bo, det var klart. Et lille bitte hus, med trægulve og brændeovn og det originale 50’er køkken. Lavt til loftet, højt til himlen og udsigt over marken. Ro. Hjem.

Således fik jeg et “barndomshjem” og det var ganske rart, for jeg har boet 13 steder indtil jeg flyttede hjemmefra og mindst lige så mange derefter.

Baghuset, det gamle hønsehus, fungerede som et lille gæstehus, og her sov Silas og jeg mangen en weekend da han var mindre. I ro, under birketræets susen. Det var inden mine bedsteforældre døde, og baghuset blev  fyldt af arvegods som ingen af os ville slippe.

I Januar måned besluttede Bjørn og jeg at vi ville give os selv fri, give slip. Vi anede ikke hvorfor, vi anede ikke hvordan eller om vi kunne, men pludseligt opstod denne her idé, og den fandt genklang hos os begge. Vi ville noget andet. Friheden trak i os, men vores ting, vores liv, tyngede. Vi var faret vild og det logiske sted at starte syntes at være med at rydde op i de fysiske omgivelser. Rydde helt og aldeles op, som du ved.

Det kan synes banalt at tro, at man kan skabe plads i det indre ved at rydde op i det ydre. Betyder det overhovedet noget hvor vi bor? Hvilke ting vi omgiver os med? Hvor lidt eller hvor meget? Tjener materielle genstande et formål i vores liv, udover det praktiske? Vi havde begge en klar fornemmelse af, at der var for meget negativ energi bundet op i vores ting og vores bolig, og at vores ydre omgivelser skulle transformeres fuldstændigt hvis vi skulle skabe rum til det liv vi ønskede, men vi kunne ikke helt forklare hvorfor.

Så jeg begyndte, som jeg altid gør, at læse, og jeg er stødt på metafysiske teorier fra både nord, syd, øst og vest, som alle peger i samme retning; Vi kan skabe en mere spirituel og sjælfuld verden ved at forstå og værdsætte den kraft hvormed alle fysiske genstande påvirker vores følelser og fornemmelse af mening. Der findes en naturlig hverdagsmagi som kan gøre os sundere og gladere og som kan understøtte vores personlige liv og vores virke i verden.

Èn af de forfattere jeg for nyligt er stødt på er Thomas Moore. Han har skrevet bogen “The Planets Within” hvor han kredser om filosoffen Marsilio Ficino.

Marsilio Ficino var en italiensk humanist og filosof. Han blev født 19. oktober 1433 i Figline Valdarno, og døde 1. oktober 1499 i Careggi ved Firenze, og han var en kendt personlighed inden for renæssancehumanismen i Firenze. Marsilio var noget så usædvanligt som katolsk præst og astrolog, hvilket satte ham på kant med kirken et par gange, dog uden alvorlige konsekvenser i den ellers inkvisitoriske tid.

Marsilios tanker om astrologi og naturlig magi har inspireret vidt og også jeg er blevet grebet af hans tanker om at leve et liv hvor sjælen kan finde hjem. Når man føler sig hjemme, fuldt og helt, har man det bedste udgangspunkt for at udføre sin opgave her på jorden.

At lade sjælen finde hjem, siger Marsilio, kræver, at vi begynder med det vigtigste: at finde det sted vi vil bo. Allerførst skal vi vælge et land, et sted i verden. Kender du den fornemmelse man kan få, når man rejser ud og pludselig føler sig sært hjemme hvor man aldrig før har sat sine fødder? Det er ikke tilfældigt. Det må man gerne lytte til. Måske har man ikke mulighed for at slå sig ned netop dér. Men man kan spørge sig selv hvad det er ved det sted der kalder på én. Man kan måske hænge et billede af en bestemt by eller et bestemt landskab på sin væg, eller tilberede mad fra netop dén egn, for at tiltrække bestemte energier og møde den del af én der længes.

Derefter skal vi vælge et hus. Vi skal indrette os således at vores hjem understøtter det liv vi ønsker at leve. Alt har betydning og skal overvejes nøje. Farverne på væggen, lysindfald, placering af møbler, materialer og tekstur. Han er fortaler for et enkelt liv, uden overflod af materielle genstande, men de genstande vi vælger at leve med og benytter os af, skal være de rigtige. Denne vægt på materialitet skal ses i lyset af en opfattelse af fysiske objekter som kraftfulde genstande der påvirker vores sanser og følelser på et dybere plan. Marsilio går så vidt som til at betragte fysiske objekter som talismaner; objekter der har en grad af magt over vores liv. Han lægger især vægt på kunsten vi omgiver os med og musikken vi lytter til; disse tilskrives en særlig kraft. Arkitektur, siger han, er den mest betydningsfulde kunstform, fordi den påvirker alle aspekter af vores liv.

Det er en kraftfuld rejse at rydde ud og give slip. Det er kraftfuldt at begynde at forholde sig til hvilke talismaner der skal have lov at påvirke én. Det er kraftfuldt at vælge til og vælge fra.

Hvis man tager disse tanker til sig forstår man at ens hjem er ikke bare et sted man sover, spiser og viser frem. Det er ikke bare en landingsplads eller et prestigeprojekt. Ens hjem er en vigtig brik i bestræbelserne på at leve et meningsfuldt liv. Hjem er der hvor sjælen finder hvile og næring og kraft.

Man kan finde hjem i et slot. Man kan finde hjem i et ombygget hønsehus.

Har du fundet hjem?

 

Du kan følge os på  facebook , Instagram eller bloglovin

 

6 Comments

  1. Ann september 18, 2018 at 5:31 pm

    Hver gang, hver eneste gang, jeg læser et af dine indlæg, så har jeg lyst til at kommentere. Men faktisk er det, jeg helst vil at sætte mig ned med en kop te og vende tanker med dig. Jeg har lyst til at høre dine tanker om stedsbesjæling og Heideggers The Fourhold, lufte mine egne tanker om minder i steder, steder i drømme og tale med dig om, hvor forskellige hjem kan være helt ind i deres grundessens. Og jeg ville også lufte hende samtidskunstneren, som jeg talte med min kollega om i dag. Hun arbejder også med hjem. Måske du kender hende.
    Med andre ord: Du starter samtaler, alene ved at skrive. Og selvom den ikke er tovejs på dén måde, så bliver jeg altid beriget af at læse dine indlæg.

    Reply
    1. Siff september 20, 2018 at 8:09 am

      Kære Ann

      Af hjertet tak fordi du læser med, og fordi du kommenterer.
      På den måde bliver samtalen alligevel tovejs, og det er lige præcis sådan jeg ønsker det.
      Det er dét der giver mig lyst til at blive ved med at skrive. Kommentarer som din sætter tankerne i gang hos mig på ny, og således holdes også min indre samtale i live. Tak for det!
      Jeg kender ikke den kunstner du nævner, men du er velkommen til at sende mig et link hvis du vil?
      Heideggers The Fourfold… jeg har det lidt stramt med nazi-tingen, og det præger mig når jeg prøver at forstå hans ord. I virkeligheden er jeg meget lidt intellektuel, meget mere en drømmer, svævende og flyvsk i mine tanker, og hvor meget jeg end læser og suger til mig af kloge ord, så husker jeg ofte kun ganske lidt. Jeg husker mere en fornemmelse, en essens. Og jeg fornemmer, at uanset hvor gode vi mennesker er til ord, vil ordene altid være utilstrækkelige. Accepterer man den præmis er der rigdom i ord. Også ordene om the Fourfold, som vækker genklang et eller andet sted. Var Heidegger ikke også lige så meget digter som filosof? Jo, vi må acceptere vores endelighed for at kunne være her fuldt ud. Ja, vi er spændt ud mellem at være jord-linger og spirituelle væsner… det er komplekst. Og indlysende. Jeg tror fuldt og helt på at alt er besjælet. At vi alle er ét og det samme, i bund og grund. Hvilket gør det svært at se og være i denne verden, sådan som mennesker behandler hinanden og den jord vi bor på, men samtidig gør det også livet uendeligt smukt og magisk.
      Ikke sandt <3

      Kærlig hilsen
      Siff

      Reply
  2. Mette september 22, 2018 at 5:36 pm

    Kære Siff.

    Igen bare et dejligt, ærligt og så genkendeligt et indlæg fra dig. Genkendeligt, fordi jeg forstår præsis hvad du mener og den trang du har/har haft. Jeg, og min mand, er i den spæde begyndelse af den process i har været igennem det seneste år. Vores rejse går ikke mod tiny Living, men mod happy Living. Der hvor man første gang begynder at stille sig selv spørgsmålet: “hvad gør mig glad? ” hvad drømmer jeg om?” De mest simple spørgsmål at stille og de sværeste at besvare.
    Du skal vide at du er en af mine største inspirationskilder og jeg elsker at følge jeres rejse mod det i elsker, det som gør jer glade og det i drømmer om.

    Nu til noget helt andet:) jeg har været i Svendborg et par gange ifm arbejde, da jeg var hos Maersk Training. Men har aldrig haft min familie med (på trods af at vi har talt om det mange gange) nu har vi planlagt at tage til Sydfyn i weekenden 12-14 oktober sammen med vores datter på 5, da vores søn skal spille fodbold i Ringe. Jeg ville rigtig gerne bo på noget b&b eller bondegård – og derfor vil jeg høre om du kan anbefale mig nogle gode steder, du måske kender ?

    Rigtig god weekend til jer.
    Mvh Mette

    Reply
    1. Siff Jensen september 26, 2018 at 12:43 pm

      Kære Mette.

      Endnu engang tak fordi du har lyst til at følge med og lade dig inspirere, det er jeg glad og beæret over.
      Hvor lyder det fantastisk med den beslutning I som familie har truffet, spændende hvad der nu er i vente 😀

      Angående overnatningssteder så har jeg ikke direkte erfaring med nogen i området, desværre. Så det vil være svært for mig at anbefale noget frem for andet. Men mulighederne burde være mange nok, tænker jeg.
      Der findes et B&B i Bagergade 47, som ligger centralt i Svendborg i én af de hyggelige gamle gader i byen. Måske var det noget?
      Hvis jeg falder over noget relevant skal jeg nok have dig i tankerne og sende dig en besked 🙂
      Jeg håber I får nogle helt fantastiske dage i det Sydfynske under alle omstændigheder.

      Kærlig hilsen
      Siff

      Reply
  3. Katrine september 27, 2018 at 4:58 pm

    Dejligt at læse dine tanker om dette 🙂 Jeg tror da jeg skal til at læse op på Marsilio Ficino – savner nogle gange noget “rigtig” læsestof om dette – som ikke er bare er blogs eller boligblade. Jeg har faktisk oplevelsen af at jeg har fundet hjem mange af de steder jeg har boet. Ikke dem alle, men mange af dem. Jeg har faktisk ikke den der fornemmelse af “hvornår finder jeg hjem?”. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er der har været afgørende for at jeg har fundet hjem – men måske er det netop kombinationen af arkitektur og omgivelser og så tror jeg også at de ting man omgiver sig med har en stor betydning – tanken om at se dem som talismaner er mig ikke helt fjern – selv om det lyder flippet! 🙂 … Og jeg har i hvert fald haft oplevelsen af at være på rejse og pludselig komme til et sted som man føler er hjem. Det synes jeg er fantastisk!

    Reply
    1. Siff Jensen oktober 4, 2018 at 2:13 pm

      Kære Katrine.
      Hvor dejligt at du har fundet hjem så mange steder. Ja, boligblade kratter jo bare lidt i overfladen og handler i virkeligheden ikke særlig meget om at finde hjem, sådan i dybere forstand. At være hjemme handler om så meget mere, og jeg bliver aldrig træt af at udforske emnet.
      Ting som Talismaner lyder flippet, men livet er jo også ret flippet 😉
      Tak fordi du læser med.

      Kærlig hilsen
      Siff

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *