Drengene

Jeg har længe lovet at følge op på, hvordan drengene trives med vores nye boform og jeg synes det er på sin plads at de får lov at fortælle hvordan de har det med det hele – med deres egne ord. Og det synes de forøvrigt også 😉

Det er ikke de samme ting i livet der optager store og små, og Jonatan lader ikke til at beskæftige sig særligt meget med at vi nu bor her og at han har værelse i en skurvogn. Han stortrives og er glad – og sur når det stikker ham – akkurat som han plejer, og akkurat som enhver anden 9-årig. Vi synes faktisk at han trives endnu bedre nu. Måske fordi han er mere ude i det fri? Måske fordi han har 3 voksne omkring sig istedet for 2? Måske fordi hans forældre er blevet lidt gladere?

Ikke så underligt reflekterer Silas en del mere over vores boform, fordi han er tættere på at skulle beslutte hvordan han vil leve det voksenliv, som han står lige på kanten af.

Nå, lad mig give ordet til gutterne selv:

———————————————————————————————————————————————————

SILAS

Hvad tænkte du, da din mor og Bjørn præsenterede dig for ideen om Tiny Living i din mormors baghave?

Først var jeg bare med på det, og synes det lød sjovt. Jeg tænkte nok ikke at det ville blive virkelighed. De fik tit alle mulige ideer som ikke blev til noget, så jeg troede bare at det her var én af dem. Vi startede jo også med at kigge på autocampere og alt muligt, så jeg var bare med på drømmen, indtil det gik op for mig at de mente det alvorligt.

Da det gik op for mig at det skulle ske… det var så anderledes end normen, så det var lidt skræmmende. Jeg har boet i almindelige huse hele livet, og pludselig får jeg at vide at jeg skal bo i en skurvogn i min mormors have, sammen med min lillebror.

Jeg vidste ikke hvad det indebar. Det med at bo i en skurvogn lyder bare så underligt, og jeg kunne ikke rigtigt se det for mig. Se hvordan min hverdag skulle fungere. Jeg havde ikke nogle billeder i hovedet af hvordan det ville blive, for jeg kendte ikke andre der havde gjort det. Så jeg var ret usikker på det og derfor ret utilfreds i en periode. Jeg gad ikke engang tage med ud og kigge på vogne.

Da min mor ringede til London, hvor mig og jonatan var på ferie med mormor, og fortalte at de havde købt en skurvogn på 25 m2 med to værelser i, blev jeg vildt glad. Da jeg vidste hvad vi skulle bo i kunne jeg bedre se det for mig, og siden da har jeg egentlig bare haft optur over det.

Hvor meget har du været med til at flytte og komme på plads det nye sted?

Meget, synes jeg. Jeg har fået lov at få mine egne ideer til skurvognen, som de voksne har hjulpet mig med at føre ud i livet.

Hvad synes du er det sværeste ved at bo på den her måde? Er der noget der er træls, besværligt eller går dig på?

Hver eneste gang jeg skal hænge ud med vennerne i Svendborg skal jeg cykle til stationen og tage toget. Så afstand har jeg skulle vænne mig til. Men nu kan jeg togtiderne i hovedet og ved hvor lang tid det tager at komme til og fra, så nu generer det mig ikke mere.

Hvad synes du er det bedste?

Følelsen af … jeg ved det ikke. For mig er det nok følelsen af at have sit eget sted, hvor der er plads til at være teenager. Jeg har jo faktisk mere plads end jeg havde før. Det er rart at bo ude på landet, jeg begynder at lægge mærke til, at det er dejligt her er stille og roligt. Hvis der er nogen der larmer, så er det som regel mig selv.

Hvordan er det at bo med sin mormor som nabo?

Det er rigtig dejligt, jeg er jo kommet herude siden jeg var helt lille. På en måde er det som at være på lang weekend hos mormor. Min mormor er ret legit og ret dope – jeg tror ikke der er nogen der har en mormor som vi har.

Tænker du over hvad andre synes?

Jeg er ikke typen der hænger mig i hvad andre tænker om mig. Men jeg var lidt bekymret for om mine venner gad at tage toget herud og hænge ud med mig. Men det har jeg så fundet ud af, at det gider de godt. De kan nok godt mærke den lille snas af frihed der er herude i skurvognen. Der er bare en rigtig god vibe. Og så bor min bedste ven faktisk tættere på end før. Det er cool.

Vil du betegne dig selv som minimalist?

Jeg er på vej til at blive det, tror jeg. Men der er jo bare ting man har brug for, eller som er rare at have som teenager, som man måske bedre kan undvære når man er ældre. F.eks har jeg en højtaler jeg kan tage med til fest og med ud at skate, og det er måske ikke super nødvendigt, men rart at have. Jeg kan godt lide at gemme ting som min mor og far havde da de var unge. F.eks. den der gamle dukke som hænger på min væg og som min mor havde med hjem fra Tunesien da hun var 20 år. Og så samler jeg på små sjove flasker med alkohol, hæ hæ. Så helt minimalist er jeg ikke, men jeg kan godt lide tanken. Det er nok den vej jeg gerne vil, når jeg bliver ældre.

Har du fået et anderledes syn på nogle ting nu, end du havde før?

Jeg føler at dette projekt har løftet et slør fra mine øjne. Det er som om jeg bedre kan se klart – se mine egne værdier. Jeg føler mig SÅ godt tilpas. Jeg er begyndt at tænke mere over hvad jeg har brug for og hvad jeg ikke har brug for, istedet for bare at købe ting. Jeg ved hvordan det føles at man tror man har brug for noget. Men jeg har fundet ud af at købe alle mulige dimser i virkeligheden ikke gør mig glad. Man kan lige så godt spare pengene op. Jeg prioriterer mere nu. Man behøver jo ikke 16 playstation spil, hvis man alligevel kun spiller to af dem. Og tøj, mand, jeg har solgt Så meget tøj og givet det til genbrug. Jeg kan godt lide at mine skabe ikke er proppede med alle mulige gamle ting, så er der plads til det jeg virkelig godt kan lide. Og til nye ting, ha ha.

Har tankerne om minimalisme og downsizing påvirket dine egne fremtidsdrømme?

Meget! Utrolig meget! Det har skiftet fra at jeg ville på handelsskole, og så designskole, for at blive designer og have min egen business, til at jeg drømmer om bare at købe en van, og rejse rundt i den, og se verden og være glad. Det har egentlig hele tiden være min drøm, men jeg har aldrig troet at det var en mulighed. Man bliver så præget af det man hører alle steder, om hvordan ens liv skal se ud. Jeg har rejst meget fra jeg var helt lille, men jeg har ikke troet at det at rejse var en måde at leve på. Hvis andre drømmer om at gå i jakkesæt og tjene en masse penge skal de da bare gøre det, men for mig er det ikke sådan. Jeg kan mærke at jeg bedre tør holde fast i mine egne værdier nu, for vi har snakket helt vildt meget om det med værdier siden vi besluttede at flytte.

Jeg forestiller mig at jeg skal have et arbejde i en butik, en tøjbutik eller skatebutik måske, for at tjene penge. Og så spare penge sammen og rejse så meget som muligt. Lige nu arbejder jeg i en secondhand-shop, og det er pretty much drømmejobbet. Jeg kan lide at snakke med folk og jeg kan lide at arbejde med tøj, især tøj der har en historie og som er lidt anderledes.

Det at jeg tager en HF er ikke fordi jeg føler at jeg skal, men fordi jeg godt kan lide at lære alt muligt om mennesker og om samfundet. Og så er det en HF med en kunst-linje, og jeg elsker jo at være kreativ og lave ting med mine hænder, så det er ret fedt. Jeg synes også det er fedt at lære nye kundskaber og få nogle flere redskaber til at blive mere fri i arbejdet med mine egne kreative projekter.

Er der noget du gerne vil tilføje, som jeg ikke har spurgt om?

Man skal passe på når man skriver sådan noget her, fordi folk kan måske godt tro, at ligesom når man bliver hjernevasket til at ville have en masse ting, så er jeg blevet hjernevasket til at ville bo sådan her. Til at synes det er det rigtige. Men jeg ved bare, at sådan er det ikke. Jeg er stadig den samme person, og jeg har nok altid haft det som jeg har det nu, jeg har bare ikke været helt klar over det. Jeg vidste ikke at det var en mulighed at leve sådan her. Og jeg tror altid at jeg vil bo sådan her. På en måde hvor man ikke er bundet af en masse ting og af hvad alle andre gør. Og jeg vil helt klart anbefale det til andre. Så finder de måske ud af hvor fedt det er, eller også finder de ud af at de ikke vil bo sådan, og det er jo også fint. Det kan også være livsbekræftende.

 

JONATAN

Hvad tænkte du, da din mor og far præsenterede ideen om Tiny Living i din mormors baghave for dig?

Jeg tænkte “Okay, det vil være ret fedt, men jeg tror aldrig det bliver til noget.”

Jeg tænkte at jeg ikke havde lyst til at flytte fra huset, men jeg synes det lød meget fedt at have et større værelse i skurvognen. Og så tænkte jeg “Åhr ja, mega fedt at skulle bo ved siden af min mormor”

Hvor meget har du været med til at flytte og komme på plads det nye sted?

Jeg synes jeg har været sådan rimeligt meget med. Sådan medium. Jeg har været med til at male mit værelse. Jeg har også sorteret mit legetøj og været med til at holde loppemarked.

Hvad synes du er det sværeste ved at bo på den her måde? Er der noget der er træls, besværligt eller går dig på?

Nej, ingen ting.

Tænker du over hvad andre synes om jeres måde at bo på?

Nej. Jeg har oplevet at der var en fra 4 klasse der sagde “what the f.. sådan kan man da ikke bo”. Og så sagde jeg bare “jo, for det gør vi”

Men jeg tænker ikke over det. Jeg er stolt over vores skurvogn, det føles lidt som at have sit eget hus.

Hvad synes du er det bedste?

At bo lige ved siden af sin mormor, det er fedt, det er rigtig dejligt. Og så at dele “hus” med min storebror.

Jeg kan godt lide at bo på landet. 

Vil du betegne dig selv som minimalist?

Nej! Jeg er meget en “ting-gemmer”. Jeg gemmer mange ting. Jeg er glad for ting.

Det er fint nok at mine forældre er minimalister, det må de gerne være. Men det er jeg bare  ikke.

 Har du skilt dig af med mange af dine ting?

Mjah.. en del. Men jeg har selv bestemt hvad for nogle. Mest gammelt legetøj. Jeg tjente ca 500 kroner på at sælge det.

Hvordan var det?

Svært. Jeg ved ikke hvorfor. Men nu tænker jeg ikke på hvad jeg har solgt.

Hvordan tror du at du vil bo når du bliver voksen?

Hvis jeg får råd vil jeg bo i et kæmpe hus. Man kan flere ting i et stort hus, det er lækkert med flere rum.

Hvis jeg skulle vælge hvad jeg har lyst til, uden at tænke på miljøet, så ville jeg bo i et stort hus. Men jeg er en der tænker meget på miljøet, så det bliver nok et lille hus.

———————————————————————————————————————————————————

Okay – så ingen af vores børn troede på, at projekt downsizing ville blive ført ud i livet? Der fik vi så lidt at tænke over 😉

Vi tænker også meget over, om vi trækker vores værdier ned over hovedet på vores børn, og ja, det gør vi til dels.

Er det ikke også forældres opgave? At leve et liv de selv kan stå inde for og give de værdier videre som de selv finder rigtige og gode? Men drengene behøver  bestemt ikke at være enige med os om alt og det er de heldigvis heller ikke. Et godt eksempel er Jonatan, der fastholder, at han i hvert fald ikke er minimalist.

Bjørn og jeg ser to drenge, der åbent er trådt ind i vores nye liv og nu trives super godt. Silas havde det svært i en periode inden vi flyttede, men da skurvognen var købt, ændrede det sig fuldstændigt, og siden da har han bare haft én lang optur over sit nye “hus”. Drengene deler 25m2 og så sent som i går havde Silas 10 venner med hjemme fra sin nye HF-klasse. Det havde været sværere i vores gamle hus, hvor hans lille bitte værelse lå ved siden af stuen. Men nu – selvom vi jo kun har 17+ 25 m2, har drengene fået mere luft og frihed. På denne her måde har Bjørn og jeg kunne downsize markant uden at det er gået “ud over” børnene. Så det er helt klart en løsning vi vil anbefale til andre der går i downsizing-tanker; hvis muligt så lad børnene få deres eget space – lille eller stort, det betyder ikke så meget. Bare det er deres.

Du kan følge os på  facebook , Instagram eller bloglovin

 

5 Comments

  1. Mette september 4, 2018 at 2:46 pm

    Hej Siff
    Rigtig fint post – og meget tankevækkende. vi har selv en søn på 9. Vi har tidligere på året spurgt om han kunne tænke sig at vi flyttede tættere på hans bedsteforældre, men NEJ. Ikke noget nyt hus eller ny skole. Men når jeg læser jonatans indlæg tænker jeg at det er en helt normal reaktion og jeg glæder mig over at han nu er så glad for jeres beslutning 😉

    Kh Mette

    Reply
    1. Siff Jensen september 5, 2018 at 7:06 am

      Hej Mette.
      Tak 🙂
      Ja, jeg tror at mange børn i den alder stejler på forandring, det er helt naturligt og sundt. Vi var dog så heldige, at Jonatan ikke skulle skifte skole. Han havde netop skiftet til friskole efter eget ønske, da vi tog beslutningen om at flytte. Skolen lå 7 km væk før, og det gør den også nu. Jeg tror det kan være godt nok at hjælpe børn til at komme igennem forandringer og lære, at de kan være helt ok. Men et ufrivilligt skoleskift er selvfølgelig en ret stor forandring.
      Vi er også glade for, at vores børn trives så godt herude, det er en lettelse 🙂
      Kh. Siff

      Reply
  2. Living with Less september 6, 2018 at 2:38 pm

    Jeg er selv minimalist og bliver alligevel af en eller anden grund mest rørt af Silas “historie” og af at han kalder sig selv en “tinggemmer” Sej rejse I er på KH Maria

    Reply
    1. Siff Jensen september 11, 2018 at 7:56 am

      Hej Maria.
      Tak fordi du læser med 🙂
      Jeg synes også det er dejligt at drengene tør stå helt ved sig selv, det er vigtigt at holde fast i at man er “ting-gemmer” hvis det er det man føler. Og så tror jeg at rigtig mange børn har det sådan, faktisk 🙂
      Vognen bliver varmet op af olieradiator, da vi ikke har besluttet os for en mere permanent løsning endnu.
      Kh. Siff

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *