Frihed

Vi har været til møde i banken i dag. Lad mig sige det med det samme; vi er meget glade for vores bank, og vores bankrådgiver. Og i dag tror jeg også, at han var rigtig glad for os.

Vi havde aftalt et møde med ham kl. 14 i eftermiddags, og da vi mødte op, blev vi indkvarteret i det bagerste mødelokale. Her sad vi uforstyrrede, mens fredags-solen væltede ind af de store vinduer. Og så gik vi ellers i gang med at slette poster fra budgettet.

Da vi var færdige, havde vi mindsket vores faste udgifter med over en tredjedel. Godt og vel, endda. Følelsen af frihed voksede en hel del, lige dér!

Vi har betalt husleje for vores nuværende bolig for aller sidste gang, og det betyder selvfølgelig rigtig meget for vores budget. Derudover er der udgifter, f.eks. indboforsikring og licens, som bliver halverede, da vi fremover bliver to husstande om at betale dem.

Penge er ikke alt. Men lever man i en konstant bekymring for, om de nu slår til, eller med en følelse af, at man ikke kan gøre de ting man drømmer om, fylder de for meget. At slippe for de bekymringer er en vigtig del af vejen, hen i mod at føle sig mere fri. For os, i hvert fald.

Når nu vi er ved frihed, så kommer jeg til at tænke på noget andet, som jeg har tumlet en del med på det sidste, nemlig friheden ved at være mindre “på”.

Jeg har længe følt mig små-stresset over min egen brug af de sociale medier. Af nyhedsbreve der vælter ind i min indboks og aftvinger mig opmærksomhed. Af at føle at jeg skal stå til rådighed på min telefon, på SMS og på messenger, hele tiden.

Der må ikke herske tvivl om, at jeg er rigtig glad for at have venner og familie der gerne vil være i kontakt med mig og os. Jeg er glad for at have muligheden for at være aktiv i spændende grupper på facebook, og blive inspireret på Instagram. Jeg synes det er fedt, at uanede mængder af viden er tilgængelige på internettet, og ikke er længere væk, end et klik på et tastatur.

MEN. Problemet er netop, at der er tale om uanede mængder. Man kan være på hele tiden, i kontakt hele tiden, læse mere, se mere, bidrage mere. Jeg bliver nødt til at finde en balance, så jeg kan få det bedste ud af de medier der er tilgængelige, og bidrage med det der er vigtigt for mig at bidrage med. Og så stoppe dér. Men det er svært.

Jeg kæmper stadig med det, men i løbet af de seneste uger har jeg gjort følgende:

  1. Afmeldt mindst 10 nyhedsbreve, og jeg er ikke færdig endnu. (Jo, det var nyhedsbreve fra steder og mennesker jeg interesserer mig for at følge, men jeg bliver stresset af at føle, at jeg skal forholde mig til mailens indhold, hvis jeg ikke har tid. Jeg tænker, at jeg nok skal finde vej til de rigtige informationer, den dag jeg har et akut behov).
  2. Slettet 1/3 af mine “venner” på facebook, samt meldt mig ud af en masse grupper. Jeg har forsøgt at bruge facebook som en netværks-platform, hvilket resulterede i en masse venskaber med andre kunstnere og selvstændige. Det resulterede også i, at nyheder fra nære venner og familie druknede, og jeg kunne mærke, at det faktisk var de nyheder der betød mest for mig. Jeg har stadig en del “netværks-venner”, men der er skåret kraftigt i dem. Måske går det ud over “min forretning”. Dvs. formidlingen af min billedkunst. Men jeg kan mærke at det skal bringe mig personlig værdi at være på facebook, og det gør det bedst på denne måde.
  3. Fjernet Facebook og Messenger fra min telefon. Nu skal jeg på computeren for at bruge begge dele, hvilket resulterer i, at jeg logger meget mindre på. Desuden har jeg installeret en podcast-app på telefonen, og placeret den der, hvor facebook-appen plejede at sidde. Det resulterer i at jeg tjekker facebook mindre som rent tidsfordriv. Til gengæld hører jeg mere podcast.
  4. Jeg læser bøger om aftenen, istedet for at ligge og “blippe” på min telefon. I lang tid har jeg, inden jeg faldt i søvn, haft for vane at tjekke Instagram og facebook, læse blogs og artikler, svare på SMS, osv. Nu læser jeg bøger i stedet for, (langt de fleste aftener, jeg er jo ikke perfekt 😉 ), hvilket først og fremmest resulterer i, at jeg rent faktisk får læst nogle af alle de bøger, som jeg længe gerne har ville læse, men ikke følt jeg havde tid til. Desuden falder jeg hurtigere i søvn og sover bedre.
  5. Jeg tager kun min telefon, når jeg har tid til at snakke, og det er IKKE: Når vi spiser. Når jeg maler eller skriver. Når jeg laver yoga. Når jeg snakker med, spiller spil med, eller putter mine børn. (Og helst heller ikke når jeg taler med andre, hvis jeg kan undgå det). Når jeg er optaget eller fordybet af hvilken som helst opgave eller ting. Eller bare af at tænke en tanke, som jeg har brug for at tænke til ende. Det betyder, at min telefon ofte er på lydløs, eller ligger i min taske. Sådan har det været længe, men jeg er begyndt at sige højt og stå ved, at sådan er det for mig. Jeg undskylder det ikke længere. En god ven spurgte forleden, hvordan jeg kunne vide, at det ikke var et nødstilfælde når hun ringede til mig? Jeg svarede, at jeg virkelig ikke håbede, at hun ville ringe til mig, hvis der var tale om et rigtigt nødstilfælde. Er det vigtigt nok går jeg ud fra, at folk ligger en besked, så jeg kan vende tilbage til dem. Det kan lyde som om jeg er ligeglad med andre, og har nok i mig selv. Men sådan forholder det sig slet ikke. For mig gælder det i høj grad, at jeg foretrækker kvalitet frem for kvantitet, når det gælder samvær med andre. Jeg har hellere få gode venner, end mange bekendte. Jeg er hellere i mit eget selskab (hvor jeg forøvrigt trives virkelig godt) end indgår i en overfladisk samtale. Jeg er ultra introvert, og derfor har jeg brug for rigtig meget tid alene for at kunne fungere. Til gengæld er jeg (som regel) virkelig meget til stede når jeg endelig er sammen med andre. Når der er balance på “udadvendthedskontoen” nyder jeg virkelig at være social, og går op i at være interesseret og nærværende.
  6. Jeg svarer ikke længere på arbejdsmails i weekenden. 
  7. Jeg har slettet mine kontoer hos Twitter og Pinterest. Jeg brugte det ikke, men følte virkelig at jeg burde… Nu har jeg besluttet mig for bare at lade være.

Det lyder måske som petitesser, men for mig er der stor frihed i, at finde ud af hvor meget jeg kan holde til at være “på”, og så handle derefter. Jeg tror ikke det er noget jeg klarer én gang for alle, men derimod noget jeg hele tiden skal arbejde med. Der kommer nye krav, nye muligheder og nye interesser hele tiden. Det går stærkt, og det er op til én selv at træffe en beslutning om hvor, hvordan og hvor meget.

Hvordan holder du balancen imellem at være ude i verden og hjemme hos dig selv? Både hvad angår sociale medier, mails, telefon – og i den virkelige verden?

 

Hvis du føler at vores blog bidrager med noget positivt til dig, så kan du følge os på facebook , Instagram og bloglovin

Er du for meget på?  Så skal du endelig lade være med at følge os, men bare kigge forbi bloggen i ny og næ, hvis du får tid og lyst 😉

 

4 Comments

  1. Jørgen frederiksmose maj 6, 2018 at 1:55 pm

    Ahh, jeg kan nu godt lide at følge med her. Det giver mig følelsen af ikke at være alene med mine tanker. Det er en god øvelse du har gang i. Den tur har jeg allerede taget (bortset fra det med at arbejde hjemmefra) Ingen FB på telefon, og Twitter, Instagram og hvad de ellers hedder har jeg aldrig haft en konto hos – så den var nem. 🙂 Til gengæld har vi også afmeldt reklamerne! Ikke noget med at blive fristet over evne på den konto….Og sjovt nok så er der nu aldrig rigtig noget i vores postkasse mere…..Så har vi da forhåbentlig sparet en træ et stedet ude i verden.

    Reply
    1. Siff maj 8, 2018 at 7:28 am

      Hej Jørgen.
      Hvor dejligt at du får det sådan ved at læse med her. Det er lige præcis meningen med at skrive bloggen 🙂
      Ja, jeg øver mig i begrænsningens svære kunst, og får med jævne mellemrum lyst til bare at lukke helt ned for alle sociale medier. Men jeg er jo noget udfordret af, at jeg netop blogger, og derfor er afhængig af disse medier for at nå ud til folk. Det samme med min kunst. Og jeg kan – til dels – godt lide de sociale medier, jeg kan bare ikke altid lide min egen måde at bruge dem på. Dét er det svære. Det lyder som om, at du er én af de få, der rent faktisk mestrer den svære balance: at bruge facebook en smule, men ikke lade det æde af din tid og dit liv. Og så er der reklamerne, dén havde jeg slet ikke tænkt på! Vi afmeldte dem for længe siden, for du har jo ret; udover at det er spild af papir, er det også at friste sin egen købetrang. Papirreklamer burde egentlig helt afskaffes, synes jeg. Nu vi er ved reklamer, så vil jeg lige fortælle, at Bjørn og jeg har taget en beslutning om, at denne blog skal være helt reklame-fri. Vi har overvejet frem og tilbage, men i bund og grund var beslutningen helt enkel: selvfølgelig skal der ikke være reklamer på en blog om minimalisme og downsizing. Så man kan fortsat trygt følge med her, uden at blive fristet over evne. Så skulle det da lige være at man blev fristet til at skille sig af med ting… Men det er jo ikke helt det samme 😉
      Kh. Siff

      Reply
  2. Mette maj 7, 2018 at 9:04 pm

    Hej Siff.

    Så enig. Det er et godt og vigtigt emne, som vel egentlig også vel kan passes ind under kategorien oprydning og i den grad simple Living

    Jeg slettede min FB konto i 2008 og har ikke fortrudt det siden. Det er lidt besværligt med børnenes fritidsinteresser og klasse information, men så er lærere eller træneren god til at sende en SMS eller mail. Faktisk tilpasser verden i sidste ende og yderste konsekvens sig meget fint til os uden der store SoMe forbrug.
    For nogle år tilbage åbnede jeg en Instagram konto, hvor jeg følger 28 og har 27 følgere. (Dig heriblandt ) jeg bruger 5-10 min her om dagen og bruger den mest til hverdagens små lykkeglimt ❤️

    Jeg genkender bestemt det du skriver med Pinterest og følelsen af at man “burde”. Jeg har en konto og har samlet mig nogle gode ideer, men det er for alt opslugende og det gider jeg ikke.

    Lige nu er min største synd “zalando” hi hi jeg har ikke pengene og ved jeg ikke burde, meeeeeennnnnnn kan samle mig en masse lækre ting på ønskelisten og så holde øje med hvornår det kommer på udsalg – men jeg køber faktisk aldrig noget. Det er lidt fjollet.

    Mine venner og familie ved godt at jeg sjældent tager min telefon. Sådan har det været i mange år. Jeg vil bestemme hvornår jeg er tilgængelig. ,jeg troede i starten (eller var naiv nok til at tro) at folk måske istedet ville komme forbi, sådan uanmeldt, det ville være super hyggeligt – men der gør folk bare aldrig, så på den måde kommer man altså lidt længere fra sine venner/bekendte.

    De bedste hilsner Mette

    Reply
    1. Siff maj 8, 2018 at 8:19 am

      Hej Mette.
      Ja, jeg synes i høj grad også, at vores forbrug af sociale medier er relevant når man snakker oprydning, minimalisme, downsizing og det enkle liv. I bund og grund handler det hele om, hvordan vi bruger vores tid og vores penge. (Og tid og penge er filtret sammen, for hvis man forbruger mindre, behøver man at tjene mindre, og bliver mere herre over sin egen tid. Idéelt set).
      Hvor er det inspirerende at jer der kommenterer her, er så bevidste om jeres brug af sociale medier, og bruger dem så lidt! Det burde måske have anet mig, men alligevel.. (Og tak fordi @indiverden er én af dem du følger <3 ) Tænk hvor meget man kan gøre, for den time eller to, man IKKE bruger på Facebook hver dag! Fordi jeg laver det jeg gør, synes jeg ikke jeg helt kan forsvinde fra de sociale medier, men jeg er begyndt at skemalægge min brug af dem, så jeg ikke føler jeg bliver nødt til "lige at tjekke" hele tiden. Optimalt vil jeg gerne have to dage om ugen hvor jeg opdaterer Facebook og Instagram, og derudover slet ikke er på. Det er målet. Pintarest og Twitter kunne jeg heldigvis slet ikke overskue, jeg ved der findes så meget inspiration dér, men jeg tror ærlig talt slet ikke jeg kan rumme mere inspiration – jeg er så rigeligt fyldt op 😉
      Hvor sjovt du også er sådan lidt anti-telefon. Men trist hvis du føler at du kommer længere væk fra venner og bekendte på dén konto. Jeg har spekuleret lidt over, om det også gælder for mig, og det gør det måske nok. Men jeg trives godt med bare at "catche up" engang imellem, og så til gengæld gøre det med god tid og masser af nærvær. Der er heldigvis en lille flok sejlivede venner, der holder fast, på trods af min meget anarkistiske tilgang til telefonen 😉
      Altså det der med "Zalando", det svarer vel bare til at vindueshoppe hjemme i stuen. Specielt når du så sjældent køber noget. Jeg har lært, at det fungerer bedst for mig, at jeg kun går i butikker (både i virkeligheden og på nettet) hvis jeg har et reelt behov, og så går skarpt efter det jeg mangler. Ellers begynder min hjerne at bilde mig ind, at alt det der kunne være rart at have, er strengt nødvendigt 😉
      Kh. Siff <3

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *