Loppemarked

Om det bittersøde farvel til flere ting. Og om mere luft i klædeskabet. 

Vi har holdt loppemarked her hos os, hele weekenden. Solen væltede ned fra en skyfri himmel, imens vi sad i indkørslens perlegrus, omgivet af alle de ting der engang var inde i vores hus. Her sad vi, på de stole der plejer at stå rundt om spisebordet, men som nu skal sælges, og drak kaffe og spiste chokolade. Venner, bekendte og helt fremmede kom forbi. Mange blev til en kop kaffe, og nogen hang ud i timevis.

Vi har fået solgt godt ud af både stort og småt. Drengene har vinket farvel til legetøj og vi til både nips, bøger, tøj og møbler.

Fordi vi skal af med så mange ting, så er garagen dog stadig fyldt godt op, og vi overvejer at holde åbent næste weekend også. Mest for at få ryddet lidt mere ud, men også fordi det var så hyggeligt 🙂

Endnu engang må jeg konstatere, at det der var så svært i starten, det med at vælge fra og give slip, kun bliver lettere. Der kan godt komme stik i hjertet når enkelte ting forsvinder, men jeg er hurtig til at tænke på vores fremtidige hjem. På hvor lidt plads vi får. På hvor lettende det er, kun at omgive sig med det man har brug for. Jeg glæder mig over når ting med affektionsværdi får et nyt hjem hos nogen vi kender. Det er meget hyggeligt at vide, at barndommens dukkemøbler eller dén helt bestemte bog, nu vil gøre glæde hos nogen vi holder af.

En tallerkenrække, som var ét af de første “møbler” jeg selv købte, forsvandt hjem til en fremmed dame, og ligeledes gjorde min 40 år gamle trip-trap stol. Det er underligt. Den stol voksede jeg op med, og begge mine drenge har siddet i den. Jeg begyndte at overveje, om jeg nu skulle sælge den alligevel. Det slidte bøgetræ begyndte at tale til mig, og jeg så den som den er, stolen. Fodpladen, hvor lakken er slidt helt af. Alle de måltider den har båret os igennem, hvor både barn og stol har været smurt ind i sovs, makrel eller yoghurt. Hvis et møbel kan have sjæl, så har den stol det. Men jeg tog mig selv i nakken, sendte stolen en taknemmelig tanke, og gav slip. Det er okay. Den skal videre og vi skal videre.

I sidste uge, inden weekendens loppemarked, tog vi fat på at sortere tøj en gang mere. En hjælpsom blog-læser gjorde mig opmærksom på Marie Kondos måde at folde og opbevare tøj. (Marie Kondo er  bla. forfatter til “Spark Joy”, en bestseller om kunsten at rydde op). Efter den sidste sorterings-runde har jeg foldet mit tøj “the Kon-Mari way”, og kan se, at alle mine undertrøjer, mine kort-og langærmede bluser og alle mine bukser, shorts og nederdele, nu kan være i 1 skuffe.

Èn!

Denne måde at have sit tøj på, gør det virkelig overskueligt at se hvad man har, og nemt at finde det man vi have på. Der er ikke stakke med tøj der vælter, når man skal have den nederste t-shirt i bunken.

Jeg er nu den glade ejer af følgende:

  • 20 stk. undertrøjer, t-shirts og bluser.
  • 8 par bukser
  • 1 nederdel
  • 2 par shorts
  • 33 stk tøj på bøjle (kjoler, skjorter, habitjakker, sommerjakker. Det fylder 1/2 bøjlestativ, Bjørns fylder den anden halvdel)
  • 1 vinterjakke
  • 1 skijakke
  • 1 regnjakke
  • 10 sweatre og cardigans
  • 2 malerbukser + 2 malerbluser
  • Hvad der svarer til 1 stof-net undertøj, strømper, uldsokker og nylonstrømper

81 stykker tøj.

Sidst jeg talte var der 87 stykker tøj, ( hvis man ser bort fra undertøj og fodtøj), men jeg ved at jeg har fjernet langt mere end 6 stykker tøj. Alene i fredags lagde jeg 10 stykker tøj i genbrugs-posen. Så der må have været rigtig, rigtig meget i vasketøjskurven sidst jeg talte 😉

Vi har reduceret vores tøj fra 3 bøjlestativer til 1 stativ til deling. Derudover kan vi nu have resten af vores tøj (minus overtøj og fodtøj selvfølgelig) i én kommode tilsammen. Før havde vi én hver, samt en lille stålreol hver oveni. Jeg har ikke det nøjagtige overblik over hvor meget vi har sorteret, men vi har ca. 1/3 tilbage af den oprindelige mængde tøj.

(vores fælles bøjlestativ og min del af “skuffetøjet”)

 

Vi skal nok af med lidt mere hen ad vejen, men det er ikke presserende. Den mængde vi har nu, vil vi godt kunne finde plads til i annekset. Spørgsmålet er så, om vi ønsker at vores tøj skal tage så meget af pladsen.

Jeg er begyndt at kunne mærke effekten af, at have mindre tøj, i praksis. Det er blevet meget lettere at overskue hvad jeg har, og dermed tager det mig meget kortere tid at bestemme mig for, hvad jeg skal have på. Alt det tøj jeg har nu, er noget jeg bruger. (Ahh, okay – næsten alt). Så jeg slipper for at grave mig igennem de sædvanlige bunker af det der tøj, man synes er pænt, eller praktisk, men som man aldrig vælger at tage på, fordi det sidder underligt, eller farven ikke passer til én. Det er måske nok et luksus-problem, men ikke desto mindre er det skønt og tidsbesparende at være fri for. Jeg føler sjovt nok at jeg har mere tøj nu, hvor jeg har 2/3 mindre. Fordi jeg kan bruge det hele. Det er da tankevækkende. Derudover fortæller Bjørn (som er hjemmets vaskebjørn), at han nu kun vasker hveranden dag, istedet for hver dag. Ændringen er sket efter, at vi alle sammen har fået sorteret ud i vores klædeskabe. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor det er sådan. Man skulle jo synes, at vores ugentlige tøjforbrug burde være det samme, uanset hvor meget vi nu engang har at vælge imellem? Måske er vi blevet bedre til at bruge tøjet en ekstra dag, hvis det ikke er snavset? Jeg kan ikke regne det ud… Men mindre tøjvask er godt for os og for miljøet. Så selvom vi ikke helt forstår sammenhængen, er vi glade for den.

I processen med at give slip på ting,  handler det for mig rigtig meget om at sige tak for det der var. Men også at turde give slip på gamle drømme, forestillinger eller forventninger til mig selv, om den jeg troede at jeg skulle være, for at være god nok. Det handler om at acceptere, at jeg ikke er den, der lærte at strikke tøj. (Så ud med bunken af garn). Jeg er heller ikke en str. 36. (Så ud med det der strammer).

Men jeg er noget andet. Det er svært helt at forklare, hvordan det at give slip på alle de ting jeg ikke behøver, men troede var nødvendige, hjælper mig til bedre at acceptere den jeg er.  Men det er det, der er ved at ske. Jo mere jeg konfronterer mig selv med alle de ting, jeg har bildt mig selv ind, at jeg behøvede, jo mere forstår jeg, hvad der har fået mig til at føle, at de var nødvendige for mig.

Jeg elsker ikke smukke ting mindre end jeg gjorde før. Og jeg vil bringe nye ting ind i vores hjem igen. Men ikke uden at overveje det meget nøje. For i fremtiden har vi ikke en garage, et værksted, en ekstra kommode eller et bryggers at stuve tingene væk i. Og det er faktisk meget rart.

 

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

2 Comments

  1. Mette april 9, 2018 at 6:53 pm

    Hej Siff..

    Hvor er i seje. Fedt at konmari metoden fungerede, skønt!
    – og dejligt at du lavede dette opfølgende indlæg omkring tøj-reducering.

    Nu tror jeg sørme jeg blev inspireret til endnu en omgang i klædeskabet. 🙂

    Der er en skam der er så langt fra Esbjerg til Svendborg ellers kom jeg gerne forbi til en kop kaffe og lidt “kræmmeri” på jeres loppemarked, på trods af at du har helt ret i at man ikke har samme lyst til nyanskaffelser når man “downsizer” og rydder op.

    God aften til jer og held og lykke på loppemarked version 2.
    Mette

    Reply
    1. Siff Jensen april 10, 2018 at 11:20 am

      Hej Mette.
      Ja, det var super fedt at du lige nævnte konmari metoden i forbindelse med tøjopbevaring.
      Det fungerer, og vi ved nu, at vi skal have en kommode når vi flytter 🙂
      Og fedt hvis du har fået mod på at tage skridtet videre i klædeskabet!
      Du skal være meget velkommen ved næste loppemarkeds-dag, genbrug er jo af det gode 😉
      Når der er tid, så sidder vi og bakser lidt med at lave nogle tegninger over grundplanerne for vores nuværende bolig og den kommende. Mon ikke det bliver til et nyt indlæg snart 😉
      Kh. Siff

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *