Når det flasker sig

Kender du det, når intet vil lykkes? Du knokler, sætter både i vandet, hiver i strenge, og intet falder på plads. Lige ved og næsten. Tæt på. Men ikke helt. Det er frustrerende, og det kan få dig til at give op. Eller overveje det. Den tunge energi har det sjovt nok også med at brede sig, som tjære, ud over hele dit liv, på én gang.

Og så pludselig.

Så går det. Tik. Tik. Tik.

Brikker passer sammen. Ting sker. De rigtige ting. Du møder de rigtige mennesker i det rigtige øjeblik.

Du får hjælp. Du får gode idéer. Og noget lykkes.

Når det så er lykkedes, når du kan mærke bevægelser i den rigtige retning. Mærke fremgang.

Åh, hvilken tilfredsstillelse!

Og noget mere end det. For du begynder at tænke: det var egentlig meget godt, at jeg ikke kom i mål med dét der projekt. For det her! Det er så meget bedre!

Sådan har jeg det for tiden. Efter en tid (år måske endda?), hvor hver dag føltes som at løbe under vand. En tid, hvor det var op ad bakke i modvind, næsten lige meget hvad jeg kastede mig over, så begynder livet at bevæge sig i den rigtige retning. Det er som en energi indeni, og omkring mig, der løsner sig, og flyder frit igen.

Vi sætter ting til salg og får dem solgt. (Selvom vi stadig har garagen fuld 😉 )Vi får praktisk hjælp vi ikke havde regnet med. Et kunstnerisk projekt der ikke ville lykkes, har nu transformeret sig, og er blevet meget federe end det oprindelige. Udstillingstilbud kommer på de rigtige tidspunkter. Sparring, inspiration og gode idéer kommer i en lind strøm. Opgaver vi har bekymret os over løser sig.

Jeg tør næsten ikke skrive dette blogindlæg, for om nogen ved jeg, at tingene kan vende igen. Men jeg bliver nødt til at fejre den gode energi. Nødt til at indvie dig i den. Det føles godt. Og jeg tænker taknemmeligt, at sådan kan livet jo også være.

Jeg tænker også, at det er fordi vi er på rette vej. At det er fordi vi gør det rigtige. Lytter til os selv. Gør alvor af drømme. Så føles livet så anderledes. Det åbner sig op.

Oveni det, så er foråret jo kommet! Sørme!

De lune dage og lange aftener gør det praktiske meget lettere. Slut med at køre på losseren i sne og sjap.

Vi har fuget og grundet lofter i annekset. På fredag skal det males, og i weekenden skal vi altså have lavet den opbevarings-hems! Og begynde på den nye låge til kælderen.

Vi har ikke fundet den rigtige skurvogn endnu. Vi har ikke økonomi til nogen af de gode vi har fundet, med plads til begge børn, i en nogenlunde anstændig stand. Så god stand, at vi selv kan fikse den op, i hvert fald. Og dem vi har økonomi til, de er simpelthen for små. Eller ødelagte. Det nytter ikke noget at købe et vrag.

Jeg sender positive tanker og ønsker ud i universet. Med min nyfundne optimisme, så gør jeg den slags.

Alting løser sig, tænker jeg.

Måske ikke sådan som man havde troet. Men på en eller anden måde.

Bjørn synes jeg er lidt naiv, til tider. I min tro på, at “alt nok skal gå”. At “vi finder en løsning”. At “noget dukker op”.

“Vi bliver jo nødt til at være realistiske” siger han tit. Jeg er ikke så realistisk anlagt.

Men når jeg dykker ned i mørket, og ikke kan se hverken lys eller løsninger, så er han den første til at trøste mig med et  “det løser sig”. Hvis vi ikke begge havde denne (naive) tro på, at… at hvad? At ethvert problem indeholder sin egen løsning? At universet hjælper den, der hjælper sig selv? (Læs: den der sætter ting i gang, uden nødvendigvis at kunne forudsige resultatet). Så ville vi aldrig have kastet os ud i det her projekt. For vi ved ikke helt hvordan vi kommer i mål. Men vi tror på, at det er det rigtige, og at vi får det til at lykkes.

Bjørn var til arbejdsdag på Jonatans nye skole i går, (mens jeg lå herhjemme med migræne). Her talte han med en mor, der har to børn på skolen. Hun fortalte, at de bor 4 mennesker i en beboelsesvogn på 12 m2. Om sommeren er det skønt, fortalte hun. Men vinteren – dén er hård.

Jeg tænker, at hvis de kan bo 4 mennesker på 12 m2, så er vores udgave af Tiny Living jo nærmest snyd. Hele 17 m2 til rådighed, plus adgang til køkken og bad, OG – med tiden…snart – en skurvogn. Det er jo luksus.

Jeg prøver at modstå fristelsen til at gå i “indretnings-besættelse” omkring annekset. Tænker, at det netop er dameblads-fantasierne jeg bliver nødt til at give slip på. Fordi de stresser mig. Får mig til at føle mig utilstrækkelig og aldrig, aldrig, i mål. Som et visuelt menneske ved jeg, at det betyder noget, at der bliver rart at være i annekset. Jeg må kunne finde en balance mellem “rart at være” og “perfekt lille hytte på landet, værdig til boligreportage”.

Den praktiske side af mig skriver lister, og hygger med at lave plantegninger. Bare sådan for overskueligheden skyld. Her er en oversigt over anneks, gård, gang, køkken og bad. Jeg er ikke arkitekt, og jeg går ikke så meget op i lige linjer og målestoksforhold, så bær over. Men er du nysgerrig, så giver det da en slags overblik 🙂 Annekset ligge bag hovedhuset. Foran hovedhuset er der en stor forhave, hvor skurvognen skal stå. Som du kan se, er der omtrent 3 meter fra anneks til hovedhus. Jeg lover nogle gode billeder, snart.

Nu vil jeg køre ned i byen efter små billedrammer, så jeg kan få gjort klar til maj måneds udstillinger.

Jeg ønsker dig en dejlig forårsdag <3

 

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

2 Comments

  1. Mette april 22, 2018 at 2:50 pm

    Hej med jer.

    Hvor er det fint. Jeg elsker også at sidde og fifle med tegninger og oversigter, der på den mest vidunderlige vis kan hjælpe med at visualisere drømmene.
    Hvad skal i have under hemsen (hvis overhovedet der er noget inde under selvfølgelig ) ? Det er jo en fantastisk planløsning hvor i kan dele bryggers, bad og køkken uden at skulle hele vejen ind igennem din mors hus. Det er som om huset var skabt til “dele hus”
    Og pessimisme er der nok af i alle de mørke måneder, så det er bare ud med positivismen – gi den fuld gas ☀️☀️☀️ Rigtig god solskins-søndag til jer.
    Kh Mette

    Reply
    1. Siff Jensen april 23, 2018 at 7:59 pm

      Hej Mette 🙂

      Det er lidt svært at se på tegningen, men sovesofaen skal stå under hemsen. Og der skal være nogle lave reoler overfor, langs de små staldvinduer. Oppe på hemsen skal der laves dobbeltseng 🙂 Jeg glæder mig helt vildt til vi er nået så langt, at jeg kan begynde at lægge billeder op af huset indefra, MED møbler. Men det varer liiiige en måned endnu 😉 Og ja, det er genialt at bryggers, køkken og bad ligger hvor det gør, vendt mod annekset. Min mor kan således lukke af ind til resten af huset, når det bliver for overvældende med 4 nye beboere på matriklen 😉

      Kh. Siff <3

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *