Forbrug

Jeg har bestemt mig for, at jeg gerne vil øge min egen og mine børns bevidsthed om forbrug, og således får jeg pludselig øje på overforbruget.

Det gør lidt nas, og prikker til den samvittighed som jeg har valgt ikke at lytte til i lang tid. For jeg ser, at vi faktisk ikke er særligt bevidste forbrugere. Jeg har lullet mig selv ind i en behagelig tilstand af ikke-forholden-sig, med tankerne om at vi jo ikke er de værste. Og det er vi bestemt heller ikke. Vi behøver heller ikke at være de bedste, de totalt selvforsagende antiforbrugere, der kun producerer 800 gram affald om året. Det bliver vi aldrig. Men vi kan godt blive bedre. Vi kan godt blive mere bevidste. Vi kan godt gøre os lidt mere umage. Vi ønsker at prøve at sætte et mindre aftryk på kloden, så derfor har vi valgt at forbrug, det er noget vi snakker om.

Jeg tænker ikke det behøver at være dystert og surt. Jeg tænker ikke at vi behøver at holde lange dommedags-taler. Når vi taler om miljø og forbrug af ressourcer her hjemme, prøver vi at gøre det med positivt fortegn. Prøver. Jeg siger ikke at det altid lykkes. Men jeg er selv vokset op med en far, som holdt lange dystre enetaler om jordens miserable tilstand og menneskets altødelæggende adfærd. Det var rent dystopia at sidde ved hans spisebord, og det har taget mig mange år at ryste bare en del af mistroen til menneskeracen af mig. Dét er ikke måden jeg ønsker at lære mine børn at tage ansvar på. Jeg ønsker ikke at motivere ud af angst, for jeg oplevede ikke at angsten motiverede, jeg oplevede at den lammede. Ham. Og i en årrække også mig.

Noget af det vi snakker med vores børn om, er værdien af ting. De ønsker sig ting, de får ting. Sådan er det. Men vi prøver at tale med dem om at vente, mærke efter. Hvad vil det betyde at få en specifik ting? Ønsker du dig den stadig, hvis du har skulle vente f.eks. en måned? Hvilke ting er du mest glad for, og hvilke ting bruger du igen og igen? Og hvilke ting var kun sjove i 10 minutter? Vi taler også om måden ting er lavet på, (og af hvem), og de er blevet super gode til at huske de voksne på at medbringe indkøbsnet når vi handler, istedet for at købe plastikposer.

Til fødselsdage og jul får vores børn ofte oplevelser. Flere år i træk er der blevet givet sæson-kort til svømmehallen. Der er blevet givet biografture, restaurantbesøg og ture i skøjtehal. Der er givet koncert-billetter, legoland-ture og ture i teatret. Nogle oplevelser er dyre, men man kan f.eks. opfordre flere hold bedsteforældre, eller andre familiemedlemmer, til at slå sig sammen. Vores børn bliver altid rigtig glade for den slags gaver, og det fede er, at glæden ikke stopper når gaven er pakket op. Der er også en glæde i at gå og se frem til oplevelsen. Vi har heldigvis en familie, der er rigtig gode til at tænke i oplevelser, når der gives gaver, det sætter vi stor pris på.

De senere år er vi begyndt at få repareret tøj og sko. Vores egne evner (og tålmodighed) rækker mest til at sy knapper i, men vi har en dygtig billig skrædder i byen, som er god til at fikse både store og små defekter. Så istedet for at købe et par nye bukser bliver lommen lige fikset og der kommer ny lynlås i. Gode sko får vi repareret og gensålet hos en skomager. Vi har også en mormor der er sej til at stoppe huller i børnenes bukse-knæ, eller at sy et par for korte bukser om til at par fine shorts.  Det føles SÅ godt ikke bare at smide udemærket beklædning ud, men simpelthen bruge det op.

Jeg glæder mig over, at vores valg om at bo småt helt automatisk vil betyde at vi forbruger mindre. Opvarming af hele hytten vil foregå med én lille petroleums,- pille- eller brændeovn. Vores vand og el-forbrug vil forhåbentlig også dale. (Ultimativt drømmer vi om sol- eller jordenergi, men der ligger nogle store investeringer i f.eks. solanlæg, så det må blive et fremtidsprojekt). Indkøb af ting vil blive begrænset automatisk, for der vil ikke være plads.

Et af mine dilemmaer er, at undervejs i projektet, fordi vi skal istandsætte og indrette på ny, vil vi selvfølgelig skulle købe en del materialer og også nogle møbler der kan passe ind i vores nye mini-hjem. Det er uundgåeligt at vi vil ty til IKEA og nogle af deres super pladsbevarende løsninger. Men for at holde ressourcespildet nede, vil vi også gøre alt hvad vi kan for at finde gode brugte materialer. Uerfarne som vi er, så føles det som lidt af en jungle, men hold da op hvor findes der mange lækre brugte ting: døre, vinduer, køkkener, hvidevarer, you name it. Og vi har allerede været heldige at finde en fin bordplade og en god tørretumbler, brugt.

Et af de lidt mere overskuelige og hyggelige projekter er genbrug af opbevaringsglas. Når vi lige om lidt skal have et køkken med åbne hylder, forestiller jeg mig at glassene her vil tage sig skønnere ud, end kedelige poser eller plastikbøtter (som også findes i vores køkken). Jeg vasker mærkerne af i varmt vand med en stiv børste og bruger glas i alle størrelser til opbevaring af madvarer.

Jeg ved at der findes så mange mennesker derude i verden, som deler ud af deres geniale tips og tricks til genbrug, og ressourcebesparende livsstil. Jeg halser langt bagefter, men jeg tænker, at det er bedre at være bagud, end at gå i den totalt modsatte retning med lukkede øjne.

 

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

 

 

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *