Både og

Jeg funderer, skriver, forsøger at væve ord sammen til billeder.

Hvert indlæg  fortæller om de temaer der optager mig aller mest her i livet. Det jeg skriver viser hvad mine tanker kredser om, både når det gælder de helt store valg vi træffer i livet, og når det gælder de små, det nære.

Men jeg er ved at finde ud af noget, som gør, at jeg lige nu synes det er lidt svært at skrive. Og det har jeg så besluttet mig at skrive om.

For det er sådan, at hver gang jeg har kogt suppe på mine tanker tilstrækkeligt længe, og derefter har taget tankesuppen og koncentreret den ned til et blogindlæg, så føles det godt. I sådan ca. 5 minutter. Så begynder jeg at spekulere på, at selvom jeg godt nok mener det jeg lige har skrevet, og står inde for det, så mener jeg jo også alt muligt andet, og nogen gange det helt modsatte. Alt sammen på samme tid. For sandheden er sjældent sort-hvid. Og mine meninger om bestemte emner er det sjældent heller. Hver gang jeg skal fortælle om en oplevelse, så vælger jeg en vinkel, et fokus. Og dermed er der en masse andet der bliver udeladt. Andet, som også kunne bidrage til fortællingen, give den flere nuancer.

Jeg ved at det er sådan. Jeg kan ikke indfange hele vores liv, vores meninger og tanker, alle vores gøremål og vores inderste, i et blogindlæg. Eller i 1000.

Jeg kan vælge ud, vinkle, prioritere, og vise små bidder.

Og det er nok meget godt. For ligesom vi aldrig kan lære et andet menneske at kende lige så godt som dette menneske kender sig selv, på samme måde kan vi heller ikke vise alt, dele alt, få alle nuancer med eller svare fyldestgørende på alle spørgsmål, når vi skriver om vores liv.

Jeg prøver at acceptere at det er sådan. Og mens jeg sidder og tænker over hvordan jeg kan komme frem til denne accept, slår det mig, at skriveprocessen på mange måder minder om den proces vi står i lige nu. Processen med at prioritere benhårdt, skære ind til benet, sortere fra, vælge til, for at komme ind til en eller anden form for kerne. En essens. Det vigtigste.

Og mens jeg forsøger at ordne det materielle liv omkring mig, så det bliver mere simpelt, så øver jeg mig samtidig på at vælge de ord jeg synes er vigtigst at dele med dig.

Det er smukt, når jeg anskuer det på dén måde. Og min frustration over hvor svært det er, at få alle nuancer med i det jeg skriver, bliver pludselig mere tålelig. I hvert fald i dette øjeblik. Og forhåbentlig i mere end 5 minutter…

.

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

 

 

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *