Det uperfekte liv

Min yngste søn gik vred i seng her til aften. Vist mest fordi jeg holdt fast på at han skulle børste tænder, kombineret med tung fredags-træthed for hans vedkommende. Min hund er i løbetid og dyrker friblødnng til den store guldmedalje. Hver halve time går jeg en blod-runde, og tørrer op. På nær på gulvtæppet i stuen. Her siver det bare ned, og kommer ikke væk før jeg skurer med sæbesvamp. Og det gør jeg først når løbetiden er ovre. Godt gulvtæppet er sort.  Her er ting allevegne. Rod dækker hele spisebordet. Når vi skal spise skubber jeg det hen i den ene ende. Det er tegninger, brætspil, kuglepenne, papir, krummer, tusher. Spisebordet er ikke det eneste der roder. De fleste flader er dækket med ting: bøger, te-kopper, hårelastikker. I skabene er der stuvet ting sammen. Gulvene er ikke kun fyldt af blodpletter, men også hundehår og jord. Der blev støvsuget i går aftes. Du ville ikke tro på det hvis du så vores gulv.

Lige nu snorker barnet og hunden prutter. Bjørn og Silas er ikke hjemme, og jeg har fundet en rolig stund med te og ostemad. Efter Disney-sjov og X-factor, som jeg egentlig tænker er unødvendigt, men som vi alligevel nyder. Mit billede af mig selv er ikke den typiske X-factor seer. I virkeligheden gad jeg godt være hende, der slet ikke havde TV, (i en årrække levede jeg faktisk uden), og læste en god bog i stedet. Men jeg elsker film. Jeg elsker at se dem med mig selv, med min familie. Og jeg elsker også underlødig underholdning i ny og næ. Eller, jeg elsker det faktisk ret tit.

Mit liv er ikke perfekt. Og det bliver ikke perfekt. Hverken af at jeg ryder op fra nu af og til jeg dør. Eller at jeg flytter i et mindre hus. Eller et større. Lever med eller uden TV. Eller laver madplaner, som jeg holder. Eller aldrig mere spiser fastfood. Mit liv er som liv er. Med hundehår og støv og rod, indeni og udenpå.

I mange år længtes jeg som en besat efter at bo i en amerikansk tv-serie. I ved, én af de lidt bedre serier, hvor personerne bor pænt, blødt og rart, med store sofaer, lange gardiner og masser af douche farver. Ikke tjekket på den enkle skandinaviske  måde, bare blødt og lyst og trygt. Hvis jeg skal være helt ærlig længes jeg stadig lidt efter det, især når jeg er syg. Åh, at falde ned i sådan en flødefarvet king-size bed med sin influenza-plagede krop, og sippe til kyllingesuppe i et soloplyst rum. Blomstret tapet, et par bøger sirligt arrangeret på natbordet og fuldstændig orden. Kulisser er så pæne.

Jeg længes også når jeg læser blade. Jeg tror stadig lidt, at de boligreportager man ser er virkelige. At folk faktisk lever så pænt og rent og ordentligt, hver dag. At de har tid til et fantastisk liv, fyldt med nærvær og ro, samtidig med at de har spændende jobs og farer rundt og indretter boliger og rejser verden rundt. Jeg falder i perfektheds-drømmene gang på gang. Og når det sker, bliver jeg utilfreds med mit eget liv. Og med min mand, og mine børn, og min hund og mit hjem og mest af alt med mig selv.

Men jeg tror på en måde at jeg er ved at vågne. Jeg længes stadig, og jeg har fantasier og visioner for vores lille nye hjem. En del af at være kreativ er jo også en levende forestillingsevne. Og der BLIVER forestillet og indrettet i tankerne, siger jeg bare. Jeg ER i gang med at rydde op i vores ting, at sortere, tage stilling, give slip. Det er både vildt fedt og svært, men mest fedt, og det skriver jeg en masse om i andre indlæg.

Når det er sagt, så kan jeg mærke at bloggen her hjælper mig til at reflektere på en anden måde over drømmen om det perfekte liv. For når man begynder at skrive sine tanker ud til andre, så sker der noget med de tanker. Jeg har tænkt meget på hvordan jeg gerne vil kommunikere, og hvilke følelser jeg gerne vil sætte i gang hos dig. Og det er ikke mindreværds-følelserne. Jeg vil ikke lave en blog, som skal få dig til at tro, at dit liv ikke er godt nok. En livstils-blog med reklamelignende fotos og beskrivelser af hvor perfekt vores liv er, efter vi lavede det om, det får du ikke.  Det er ikke missionen med at dele projektet, og tankerne om det, med dig. Missionen er, at jeg og min familie gennemgår en proces der forhåbentligt fører til at vores liv bliver bedre, for os. Ikke pletfrit, smertefrit, evigt pastelfarvet. Men autentisk, ægte og meningsfuldt. Det er det vi leder efter. Og ved at skrive om det, kan jeg måske sætte tanker i gang hos dig, eller vi kan mødes om nogle refleksioner vi har tilfælles, eller du kan inspirere mig. Jeg ønsker og drømmer om, at bloggen her skal være et sparringsforum, og et sted hvor der skal være plads til alle tanker om det gode liv. For dét er det vigtige. Ikke hvordan vi får perfekte og smerteløse liv, men gode, ærlige og meningsfulde liv.

Ikke?

 

 

5 Comments

  1. Tanja februar 20, 2018 at 8:48 pm

    Helt enig 😉

    Reply
  2. Mette marts 30, 2018 at 7:16 pm

    Kære Siff.
    Tak fordi vi må følge med på jeres spændende rejse og særligt fordi vi må følge lidt med “på indersiden” der hvor visionen, tankerne og tvivlen bygges. Min familie og jeg lever, som jer, og så mange andre danske børnefamilier i en slags “predefineret” virkelighed, som jeg prøver at gøre lidt oprør mod. Og selvom vi ikke er på vej til at konvertere vores 170kvm til 17kvm, – har jeg fundet meget inspiration hos jer ift at gøre op med utilfredsheden, hverdagens trummerum, fortiden, ting, forbruget, mentaliteten og kigge efter og mærke de sande værdier. Så tak for det.. jeg glæder mig til at følge jer på jeres videre færd, til at se hvordan i får indrettet jer og ikke mindst glæder jeg mig til at høre hvordan livet bliver, forbruger og ikke mindst jeres trivsel ❤️✌️De venligste hilsner Mette

    Reply
    1. Siff Jensen marts 31, 2018 at 6:49 pm

      Kære Mette.
      Tusind tak for dine meget fine ord. Hvor er det dejligt at du kan finde inspiration ved at læse om det vi er i færd med. Når man sidder her og skriver, ved man jo godt, at “nogen” nok vil læse det, (og vi kan se at en hel del faktisk gør det). Men det er rørende og motiverende at få sådan en respons. Så giver det mening, ikke bare at gøre det vi gør, men også at fortælle om det. Du kan tro, at vi også glæder os til, at finde ud af hvad fremtiden byder. Jeg kan fortælle, at selvom det stadig føles vildt og uoverskueligt til tider, så føles det også bare så rigtigt. Det er den vildeste lettelse at give slip i det prædefinerede, og prøve at skabe sin egen vej. Det er også en lettelse at give slip i, at skulle eje og forbruge en masse. Mit næste blog-indlæg kommer til at gå mere i dybden med netop forbrug, og de mønstre vi (og nok mange andre) er fanget ind i. Når det så er sagt er vi jo stadig ved rejsens begyndelse. Vi glæder os til at fortælle om det videre forløb 😀
      Kærlig hilsen Siff <3

      Reply
  3. Soldis maj 16, 2018 at 6:56 pm

    Tak for din ærlige vej i søgen efter en bedre måde at leve på som passer til jeres værdier <3

    Reply
    1. Siff Jensen maj 16, 2018 at 8:23 pm

      Kære Soldis.
      tusind tak fordi du vil læse med, og giver dig tid til at sende ord min vej.
      Kh. Siff

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *