Jeg har talt mit tøj

Kl. er 7.50 og her er stille denne vintermorgen. Hvis man ser bort fra den voldsomme blæst der rykker i verden derude. Men herinde, i min stue, er der stille. Jeg sidder i halvmørket, med et enkelt stearinlys tændt, og stempelkanden med frisklavet kaffe foran mig.

Et par meter fra mig, på sofaen, ligger alt mit tøj. Det der ikke hænger på stativet ved siden af sofaen, vel at mærke. Eller ligger på gulvet. Jeg har ofte ryddet ud i mit tøj, men aldrig som nu.  Når jeg er færdig med at sortere skal jeg have udvalgt 77 stykker, som skal med når vi flytter. Det er den opgave jeg har stillet mig selv. Men kan jeg det?

Det er nødvendigt, og også en interessant del af udfordringen, at der skal ryddes op og ryddes ud. Temmelig meget. For at det ikke skal virke for overvældende har jeg taget en lille bid af opgaven hver dag. I går røg vores kaffemaskine til genbrug, for hvorfor både have den og en stempelkande?

Tilbage til klædeskabsudfordringen. Man forstår ikke hvor mange slidte nylonstrømper og triste trusser man kan gemme i sine skuffer.
Jeg ved jo godt hvad jeg foretrækker at have på, og det er i virkeligheden en meget lille del af indholdet i mit klædeskab. Så ud med 15 år gamle BH’er der alligevel kun passede hvis jeg tabte 5 kg. Ud med trusser med løs elastik. Og ud med de skisokker, jeg ikke har brugt de sidste 10 år.
Selv mit tøj knytter jeg sammen med minder. Og kombineret med en fornuftig sans, der gerne vil være sparsommelig og gemme til “hvis nu”, så er al sortering og udsmidning svær. Jeg går efter de velkendte principper, med at sige farvel til alt det jeg ikke kan passe og alt det jeg ikke har brugt et år eller mere. Desuden tager jeg stilling til om jeg egentlig kan lide hvert stykke tøj, og om det sidder ordentligt på mig, istedet for at gemme det bare fordi det ikke fejler noget. Hvis det er et ordentligt stykke tøj, men ikke falder i min smag, eller sidder underligt på min krop, skal det videre i verden, til en som måske vil blive glad af at gå i det. Ødelagt tøj som kan repareres må jeg godt gemme, hvis jeg rent faktisk har tænkt mig at få det repareret. Der er kun én vej, og det er at dykke ned i bunken, og ikke dukke op før jeg har valgt 77 stykker tøj, som må komme med når vi flytter.

Langt, langt senere: 3 stk gennemsigtige plastsække er fyldt med tøj til både genbrug og videresalg, og en enkelt bærepose med tøj er blevet smidt ud.

Nedenstående stykker tøj er det jeg tænker at jeg “må” flytte med:

1 par sandaler
1 par pæne sko
1 par vinterstøvler
1 par vandrestøvler
1 par sneakers
1 par gummistøvler

2 pæne kjoler
2 habitjakker
3 pæne toppe
3 sommerkjoler

4 sweatre
2 skjorter

3 langæremede
3 kortærmede
2 undertrøjer

3 par bukser

2 sæt arbejds/maletøj

1 pæn jakke
1 cowboyjakke
1 vinterjakke

1 sæt regntøj

10 par strømper
5 par uldstrømper
14 stykker undertøj
4 nylonstrømper/strømpebukser
1 badedragt
2 sæt skiundertøj
1 sæt nattøj

IALT 77 stykker tøj.

Og så er der det jeg har nu, EFTER min sortering: 

40 stykker bøjletøj, 20 bluser, t-shirts og undertrøjer, 11 striktrøjer, 12 bukser, shorts, nederdele, 10 stykker termotøj, 2 vinterjakker, 13 par strømper og nylonstrømper, 30 undertøj og badetøj, 2 sæt malertøj, 1 sæt regntøj, 26 (!) stykker fodtøj, 1 sæt skitøj

IALT  166 stykker… (Plus det løse, feks. det i vasketøjskurven)

Så, som du nok kan læse må jeg konstatere, at denne sortering blot var første halvleg. Desuden mangler de 3 andre i familien stadig at sortere deres tøj… UARK!

Det interessante i at gå igennem denne proces er, at den udfordrer billedet af mig selv som én der ikke har ret meget tøj. Jeg holder selvfølgelig af at føle mig pæn og veltilpas i det jeg har på, men jeg går ikke synderligt op i mode, og prøver desuden at forholde mig bevidst og kritisk til modeindustrien. Jeg vil ikke være slave af at skulle se ud på en bestemt, og af andre dikteret, måde. Jeg fortæller mig selv, at jeg ikke vil forbruge ukritisk og bidrage unødigt til de miljømæssige og menneskelige belastninger som modeindustrien forvolder. Og derudover har vi levet på et lille budget i mange år, og vi vil f.eks. hellere spise lækker og økologisk mad, end at købe ting. Derfor går jeg meget i genbrugstøj og køber ikke ret meget nyt.

Alligevel er 77 stykker tøj kun en lille bitte del af mit samlede indhold i klædeskabet! Og det er endda  meget i forhold til hardcore minimalistister.

Lige nu føler jeg at jeg er godt på vej. Og jeg er blevet meget bevidst om hvor meget unødigt jeg har samlet sammen i tidens løb. Jeg er også blevet bevidst om, at jeg ikke behøver at købe tøj i lang tid. Jeg har haft lyst til at købe tøj, og jeg vil få lyst til det igen. Men det er et kunstigt skabt behov, som ikke bunder i realiteter. Jeg mangler ikke noget. Jeg trækker vejret dybt og tager tilløb til 2. runde af tøjsorteringen.

Fortæl mig om dit klædeskab, og lad os inspirere hinanden: har du meget eller lidt? Hvad har du, og hvorfor?

.

Danmarks Naturfredningsforening har lavet denne guide til, hvordan du tænker bæredygtighed ind i dit tøjforbrug, læs den HER.

.

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

 

5 Comments

  1. Maj Nyled marts 1, 2018 at 6:26 pm

    Du er sikkert længere i processen nu – men har nu lyst at skrive alligevel.

    Jeg er på vej mod 25 stk (uden undertøj, sokker, mine 3 jakker og mine 3 par sko)
    Det går lidt langsomt fordi jeg er højgravid, og derfor ikke rigtig ved hvad der dur efter fødslen, men jeg er meget tæt på nu 😀

    Jeg føler at jo mindre jeg har jo nemmere er det at tage tøj på om morgenen, og jeg har stadig meget (alt er relativt) jeg slet ikke bruger.. Måske tallet skal være endnu lavere – men det venter lige til efter fødslen.

    Knus Maj

    Reply
    1. Siff Jensen marts 1, 2018 at 8:08 pm

      Hej Maj. Hvor dejligt du læser med og giver dig tid til at skrive.
      Tæt på 25 stk – det er dælme godt gået! Jeg er faktisk overhovedet ikke nået længere i processen. Tværtimod faktisk. Resten af familien er nået langt og er mega seje. Jeg er så begyndt at negle noget af det som Bjørn sorterer fra og putte ned i mine egne skuffer 😉 Jeg kan dog allerede mærke, at det er blevet nemmere at overskue klædeskabet, så jeg er motiveret til næste etape. Men jeg synes det er svært at sætte sig ud over trangen til at gemme for at undgå at skulle købe nyt i fremtiden. Altså du ved: jo flere bukser jeg har i skuffen, jo længere tid går der før jeg skal købe nye. Kæmper du også med det?
      Kh. Siff <3

      Reply
  2. Mette marts 30, 2018 at 7:32 pm

    Kære Siff.

    Håber du vil skrive en opfølger på dette punkt.

    Som en del af mit store oprydningsprojekt og forsøg på en form for “minimalisering” har jeg læst Marie Kondos “magisk oprydning” – ved ikke om du har læst den 🙂 den fortæller at man bør rydde op i en bestemt rækkefølge og netop at man bør starte med sit tøj, fordi det (i teorien) bør være lettest. Jeg tog alt mit tøj, fra loft, poser og skabe og samlede det, sorterede det i kategori og så ellers igang. Jeg har ikke helt tal på hvor meget der er tilbage, men mit gæt er 100-120 stk totalt set, og jeg har nok smidt det samme til genbrug. Jeg er slet ikke færdig endnu, men jeg mangler nok at finde vejen til min “sande stil” førend jeg bliver helt tryg ved at rydde groft op. Men det giver altså en stor tilfredshed at få ryddet op i tøjet.

    Hvor langt er du nået nu – og hvordan tænker du at skulle opbevare tøjet i det nye hus? Marie Kondo beskriver i sin bog en særlig (og ganske pladsbesparende teknik) som måske kunne være noget for jer. I får jo ikke meget plads de bedste hilsner Mette

    Reply
    1. Siff Jensen marts 31, 2018 at 8:39 pm

      Kære Mette.
      Tusind tak fordi du læser med, og kommenterer på bloggen 🙂
      Jeg var gået i gang med Marie Kondos bog, men lagde den til side igen efter et par sider, for at læse Cait Flanders “The year of less”. Det er en personlig beretning om at give slip på både overforbrug og misbrug, og jeg kunne mærke at den talte mere til mig lige nu. Men jeg skal helt sikkert læse Marie Kondo bagefter. Efter at have set din kommentar her, gik jeg ind og googlede hendes opbevarings-teknik. Det er altså smart! Planen er at vi bygger skabe i vores nye hjem, men jeg vil eksperimentere lidt med opbevaring af tøj nu, og måske skal vi overveje en kommode. Så tak for tip. Hvor sejt at du har fået ryddet så meget op i dit tøj, og ja, det er sådan en lettelse. Jeg (vi) har netop overstået 2. runde af tøjsorteringen, og det gik forbløffende let, fordi jeg fulgte dette råd: i stedet for at overveje hvilken stil jeg gerne vil have, sorterer jeg simpelthen bare mit tøj efter hvad jeg rent faktisk går i. Hvis man er konsekvent, så giver det sig selv hvad der skal sorteres fra. Det tøj man ender med at have tilbage, er alt sammen noget man bruger. Jeg nærmer mig de 40, og har indset, at min “stil” er en blandet landhandel af, hvad der føles behageligt, er praktisk og sidder nogenlunde ordentligt på den krop jeg har (og ikke den krop jeg ønsker at jeg havde). Det er befriende bare at acceptere dette, synes jeg. Jeg tror at denne accept hjælper med til, at det bliver nemmere at sortere og give slip på ellers fine stykker tøj; bruger jeg dem ikke, skal de jo videre i verden til nogen der kan få gavn af dem…
      Jeg fornemmer at denne kommentar griber om sig, og jeg har ret meget på hjerte, så jeg har besluttet at dedikere endnu et blogindlæg til det her med tøj. Mon ikke det kommer snart 😉
      Kærlig hilsen Siff <3

      Reply
  3. Pingback: Jeg er mit hjem, men er mit hjem også mig? – Ind i Verden

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *