Minimalisme?

Jeg opfatter ikke minimalisme som én ting, som én bestemt måde at leve på, eller ét bestemt sæt leveregler. Jeg opfatter minimalisme som et forsøg på en øget bevidsthed omkring eget forbrug, og et forsøg på at skære unødvendig materialitet væk fra tilværelsen. Ønsket om at forbruge mindre og omgive sig med færre ting, kan dog udspringe af mange forskellige årsager

Hvad der er unødvendigt og overflødigt for den ene, er det måske ikke for den anden. For mig er det vigtigt, at minimalisme ikke bliver dogmatisk, at ting ikke bliver tillagt negative egenskaber som onde eller slemme, ligesom penge ofte er blevet. Ting er jo (som udgangspunkt) ikke dårlige i sig selv. Det er vores afhængighed af ting og af penge, eller vores måde at bruge ting og penge på, der kan være uhensigtsmæssige.

For mig handler minimalisme om frihed. Det handler om friheden til at slippe for at ønske sig mere. Det handler om frihed fra at skulle rydde op og gøre rent og holde orden i en uoverskuelig mængde ting. Det handler om frihed fra afhængighed. Frihed til at vælge. Det handler om enkelhed, overskuelighed, renhed. (Renhed primært i forbindelse med fødevarer og belastning af miljø, ikke – nødvendigvis – renskurede gulve ;-).

Dermed kommer det også til at handle om, hvad der kommer mere af i tilværelsen, når man omgiver sig med mindre, har brug for mindre, skærer ind til benet. Tid. Ro. Samvær. Nærhed. Oplevelser.

I de 10 år jeg har levet sammen med Bjørn, har vi boet i boliger der har varieret i størrelse fra 180m2 til 85m2. Siden 2010 er vi flyttet i noget mindre for hver flytning, og de 85m2 er vores nuværende bolig, et lille hus vi lejer. Da vi havde omkring 180m2, brugte vi langtfra alle værelser, vi gjorde dén erfaring som så mange gør: hele familien endte som regel med at befinde sig i samme rum, køkken eller stue. Det var dyrt at varme op. Det tog lang tid at gøre rent. Og vi samlede helt vildt mange ting sammen. Da vi flyttede derfra havde vi 82 flyttekasser med. Endda efter en grundig sortering! Næste bolig var på 125m2, og det passede os fint i en årrække. Da vi tog beslutningen om at jeg skulle leve af at være kunstner, måtte vi tage højde for lavere indtægt, og lejede så vores nuværende hus.

Men det var ikke kun den lavere indtægt der gjorde, at vi flyttede til noget mindre. Jeg havde længe mærket en længsel efter et mere simpelt og overskueligt liv. Efter at tage alt op til overvejelse og finde ind til vores sande værdier. At skære overflødigt fra. At gøre op med overforbrug. Jeg opdagede at folk boede i Tiny Houses, og prøvede en overgang at overtale Bjørn til at flytte med i et kolonihavehus. Dén var han ikke med på, på det tidspunkt. Men han var med på at simplificere og downsize, og vores nuværende bolig blev løsningen. Imens vi har boet her, har vi brugt rigtig meget tid og energi på sortering og oprydning. Det har været nødvendigt for at vi alle 4 har kunne være her, men det er også udsprunget af et dybere behov for at give slip. En stræben efter noget enklere.

Og nu. Nu tager vi skridtet fuldt ud. I hvert fald “fuldt ud” for os. En beboelsesvogn samt et anneks, alt i alt ca. 40m2. Vi vil bo småt, og vi vil leve stort!

Hvad er minimalisme for dig?

.

Du kan følge os på facebook , Instagram og bloglovin

 

 

 

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *